Den økonomiske debat skal pege fremad

Flere indikatorer peger lige nu på, at dansk økonomi går mod lysere tider. Vi har udsigt til vækst og fremgang i 2014. Derfor er det på tide at lægge konkurrenceevne-panikken til side og i højere grad fokusere på jobskabelse, uddannelse og opkvalificering.
Men trods den høje forbrugertillid og trods en konkurrenceevne, der er bedre end sit ry, mangler vi endnu at se en egentlig ændring i danskernes adfærd.

Efter seks år i økonomisk krise er der nu flere indikatorer, der peger på bedre tider i dansk økonomi. Vi har den højeste forbrugertillid set efter krisen, beskæftigelsen falder ikke længere, reallønnen er stigende, og 2013’s rekordoverskud på betalingsbalancen vidner om, at det bestemt ikke er penge, der mangler i den danske økonomi. Samtidig er antallet af varslede fyringer aftaget, mens antallet af jobåbninger kravler opad. Det giver alt sammen forventning om en beskeden fremgang på det danske arbejdsmarked i 2014.

Men samtidig med at flere nøgletal for dansk økonomi begynder at se bedre ud, så fortsætter kriseretorikken i den offentlige debat. En ringe dansk konkurrenceevne portrætteres ensidigt som årsag til det endnu manglende opsving.

Faktum er imidlertid, at Danmarks konkurrenceevne er langt bedre end sit rygte. Det vidner blandt andet det rekordstore overskud på betalingsbalancen i 2013 om. Selvom en del af overskuddet skyldes en lav forbrugs- og investeringslyst herhjemme, så dækker tallene ikke over en dårlig dansk konkurrenceevne. Allerede sidste år konkluderede Vismændene da også, at Danmarks konkurrenceevne var neutral til god.

Konkurrenceevnen er langt fra Danmarks hovedpine. Det er derimod den hjemlige efterspørgsel, som lige nu holder nøglen til opsvinget i dansk økonomi.

Den hjemlige efterspørgsel, eller danskernes forbrugs- og investeringslyst, er i høj grad et spørgsmål om tillid til økonomien. Ser man på omtalen af ordene ”krise eller gæld” i de landsdækkende medier og danskernes tillid til økonomien generelt, er der en ikke ubetydelig sammenhæng. Siden sommeren 2013, hvor kriseomtalen i de landsdækkende medier har været aftagende, har danskernes tiltro til økonomien tilsvarende været støt stigende.

Hvad angår forbrugertillidsindekset, er forbrugertilliden nu tilbage på et niveau, som vi skal helt tilbage til før krisen for at finde tilsvarende højt. Og med høj tillid til økonomien følger typisk en øget forbrugs- og investeringslyst.

Men trods den høje forbrugertillid og trods en konkurrenceevne, der er bedre end sit ry, mangler vi endnu at se en egentlig ændring i danskernes adfærd. Hvornår kan vi forvente, at den øgede tillid til dansk økonomi slår sig ud i en øget forbrugs- og investeringslyst?

Historisk kan vi se, at det private forbrug typisk reagerer med et til to kvartals forsinkelse. Det vil sige, at vi potentielt kan forvente at se et begyndende opsving i første kvartal af 2014.

Vi har udsigt til vækst i 2014 og en fremgang på arbejdsmarkedet. Derfor er det også på høje tid, at vi lægger konkurrenceevne-panikken i den offentlige debat lidt til side. Vi skal i stedet fokusere på den hjemlige efterspørgsel, da det er den, der holder nøglen til opsvinget. Her er det vigtigt, at vi ikke strammer finanspolitikken, førend vi ser et selvbærende opsving.

Selvom dansk økonomi har udsigt til lysere tider, så har krisen været særlig hård ved de unge og de ufaglærte. Derfor skal vi ændre fokus fra konkurrenceevnen til i højere grad at fokusere på jobskabelse, uddannelse og opkvalificering. Vi skal sikre, at der er de kvalifikationer på arbejdsmarkedet, som virksomhederne efterspørger, og vi skal sikre, at en fremgang i dansk økonomi vil komme alle til gode og gå hånd i hånd med mindre ulighed og mindre sociale skel.

Lars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhversråd, og Mikkel Harboe er kommunikationschef samme sted.


Flere artikler om emnet

Annonce