Frank Underwood lugter blod

Anmeldelse: Den anden sæson af den amerikanske tv-serie House of Cards er politisk dramatik fra start til slut.
House of Cards har gjort amerikansk politik til must-see TV, selv blandt danskere, og Frank Underwood er tilbage, ondere og tættere på magten end nogensinde før. Det magtstræbende ægtepar, Frank og Claire, satser begge stort i en sæson 2, der langt fra tegner til at blive den sidste af sin slags.

Netflix har ændret danskernes TV-vaner, og med deres hovedsatsning, House of Cards, virker Netflix til at have ramt en guldåre i spændingsfeltet mellem politik og drama. Hovedpersonen Frank Underwood er et demokratisk kongresmedlem fra South Carolina, der kun er loyal overfor sin lokale leverandør af spareribs. Han bruger journalister, kongresmedlemmer, løgne og studehandler i forsøget på at komme tættere på magten. På vejen mod toppen bruges en lang række mennesker, der igennem begge sæsoner udgør seriens apolitiske bi-historier.

Mere drama i anden sæson
Når House of Cards har en bredere appel, end tidligere politiske serier som for eksempel Aaron Sorkins Præsidentens Mænd, så er det fordi, at serien indeholder langt mere dramatik, og i lidt mindre grad politik.

For selvom man får lov at opleve referencer til tidligere tiders faktiske tricks, hvor Underwood med lovgivningsmæssig snilde tvinger en afstemning igennem, så er anden sæson i højere grad end den første båret af dramatik fra start til slut.

Franks kone, Claire, spiller i første sæson et mere stille sidestykke til sin mands politiske karriere. Det bliver der lavet om på, og efter 13 afsnit bliver man efterladt med billedet af en kvinde, der gerne selv manipulerer og kalkurer for at bringe sin mand frem. Endda med mere is i maven.

Spændingen bliver bygget op igennem hele sæsonen. Frank og Claire balancerer konstant imellem total fiasko og succes. Her kommer også et af seriens eneste irritationsmomenter fra undertegnede skribent. Det virker nogle gange som om, at seriens hovedpersoner kommer til at fylde så meget, at de øvrige karakterers manglende interaktion får dem til at fremstå lidt for godtroende. Men når Underwood-skaktrækkenes logik bliver forklaret med Franks karakteristiske sydstatsaccent, så er det lige til at sluge.

Der er solid underholdning igennem samtlige 13 afsnit, og heldigvis er der flere på vej. En lille godbid til politiske nørder er, når der optræder personer fra det virkelige politiske liv.  Det er primært nyhedspersoner som Rachel Maddow, Candy Crowley og Ashleigh Banfield, og det tilføjer serien et ekstra skud realisme.

Præsident Obama, der selv er en stor fan af serien, er blevet inviteret til at være med i et afsnit. Da han nok ikke har fået set samtlige afsnit af den nye sæson endnu, så lyder der en opfordring herfra om at holde sig langt væk. Hans flotte idealer ville ikke overleve lang tid i Frank og Claires rå Washington.

En dansker bag kameraet
House of Cards er filmet af den danske filmfotograf Eigil Bryld, der sidste år vandt en prestigefyldt Emmy for sit arbejde på seriens første sæson.


Kommentarer fra Facebook