Lige for tiden hører vi det ene eksempel efter det andet om unge, der ikke bliver behandlet ordenligt på arbejdsmarkedet: Løn under overenskomstniveau, sort arbejde, unge der står alene i vagter på mere end 10 timer, ingen løn under sygdom, fyring med én dags varsel og ingen kontrakter. Det sidste er desuden ulovligt.

Senest har en lokalafdeling i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i København startet en kampagne for bedre forhold for medarbejderne i Torvehallerne kaldet ”Fair trade. Fair arbejdsforhold?”

I Torvehallerne, som er et luksuriøst madmarked tæt på Nørreport station i København, har 0 ud af 68 butikker tegnet en overenskomst. Det er især paradoksalt på grund af Torvehallernes brand, der fokuserer på varer af høj kvalitet, produceret under fair vilkår.

Dette brand falmer, rent ud sagt, når man ser på de arbejdsforhold, flere af butikkerne tilbyder deres medarbejdere. Avisen.dk skrev i starten af februar om, hvordan en ung pige havde fået tilbudt sin løn sort og arbejdet under helt urimelige forhold.

De borgerlige partier råber op om friheden til at bestemme over sin virksomhed og siger, at kampen for ordentlige arbejdsvilkår er en hetz mod arbejdsgiverne. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de borgerlige helt har misforstået, hvad en overenskomst er.

Den tradition vi har på det danske arbejdsmarked, at vi igennem samarbejde bliver enige om arbejdsforholdene, det vi kalder Den Danske Model, er jo netop en aftale mellem arbejdstageren OG arbejdsgiveren.

Det er derudover en skrøne, at det ikke er muligt at drive en virksomhed, hvis man har en overenskomst. Disse borgerlige grupperinger fra specielt Liberal Alliance har nemlig ingen store arbejdsgiverorganisationer i ryggen, når det kommer til deres letkøbte budskab om, at overenskomster og fagforeninger ikke er forenelige med succesfulde virksomheder.

Hvorfor kan de borgerlige kun støtte op om fællesskabet og opfordre til kollektiv organisering, når det gælder løntilbageholdenhed?

Det kan og skal aldrig blive opfattet som en hetz mod arbejdsgiveren, når nogen går ud og taler for overenskomster. Det handler nemlig om at sikre forholdene for BÅDE arbejdsgiveren og arbejdstageren. Kun på den måde kan vi fastholde den tryghed og fleksibilitet, vi er så stolte over at have i Danmark.

Og kan det virkelig være rigtigt, at de borgerlige mener, at helt normale danskere skal stille sig tilfredse med at blive behandlet dårligt på arbejdsmarkedet? Og er det virkelig så urimeligt at stille krav om godt arbejdsmiljø, og en løn man kan leve af? Det er umuligt for mig ikke at spørge: hvad er det i virkeligheden, de borgerlige er så meget imod?

Ét er i hvert fald sikkert, vi skal stå sammen på venstrefløjen, når de borgerlige råber op om deres misforståede frihedsbegreb om at vælge fælleskabet fra.

Indlægget er skrevet af Frederikke Møllmann, aktiv i DSU København City og deltager på dette års Progressive Debattører hos CEVEA.