Venstrefløj bekæmper patentdomstol med fordrejninger

Den yderste venstrefløj forsøger at fordreje debatten om dansk tilslutning til det fælles patent ved at gøre det til et spørgsmål om for eller imod dansk EU-deltagelse. Men afstemningen har intet med EU at gøre.
Den 25. maj skal danskerne til stemmeurnerne for at stemme til Europa-Parlamentet og til folkeafstemningen om dansk deltagelse i den fælles europæiske patentdomstol. EU-modstandere forsøger at gøre afstemningen om patentet til et spørgsmål om mere eller mindre EU.

Såvel Enhedslisten som Folkebevægelsen mod EU og venstrefløjens propagandaorgan, Arbejderen, har således gennem det sidste stykke tid konsekvent forsøgt at fordreje, hvad det i virkeligheden er, vi skal stemme om den 25. maj 2014.

Dagbladet Arbejderen bragte både 5/2 og 20/2 historier, der fejlagtigt påstår, at vi ved at sige ja til dansk deltagelse det fælles patent afgiver suverænitet til EU. En påstand, som også Folkebevægelsen har bragt til torvs.

Den fælles europæiske patentdomstol har lige så meget med EU at gøre som Menneskerettighedsdomstolen i Haag.

Den fælles europæiske patentdomstol har lige så meget med EU at gøre som FN-domstolen i Haag. Der er nemlig ikke tale om en EU-traktat, men derimod om en mellemstatslig domstol, som hvert enkelt land selvstændigt har forhandlet på plads og selvstændigt skal godkende. I Danmark gør vi det ved en folkeafstemning, fordi grundloven kræver det.

Det er altså faktuelt forkert at påstå, at der er tale om ”EU’s patentdomstol” eller om suverænitetsafgivelse til EU. Men for den yderste venstrefløj er EU jo det store dyr i Åbenbaringen, og hvorfor så ikke kalde det noget med EU – bare for at give det en afsmag af noget skidt, synes at være tankegangen.

Men det skaber et fejlagtigt udgangspunkt for debatten, og det er synd og skam, at debatten på den måde forplumres.

Enhedslistens skræmmekampagne
Enhedslisten slår også plat på folkeafstemningen og frembringer samme usandheder, som vennerne i Folkebevægelsen. Som eksempelvis i sidste uge, hvor folketingsmedlem Stine Brix på Twitter skrev ”Vi har sparet 338 milliarder kroner på at sige nej til euroen. Håber også vi siger nej til EU-patentdomstol”.

For det første vil en dansk virksomhed kunne spare op mod en million, når de får mulighed for kun at skulle søge patent et sted, som gælder i hele Europa.

I den affødte debat påstod Stine Brix – uden at kunne frembringe dokumentation - at ”under 1 % af DK virksomheder vil gøre brug af EU-patent, resten vil kun blive sagsøgt”, og at ”til gengæld kommer der er en eksplosion af patenter som DK-virksomheder kan blive sagsøgt for at bryde”. Dokumentation gives ikke – fordi den ikke findes.

For det første vil en dansk virksomhed kunne spare op mod en million, når de får mulighed for kun at skulle søge patent et sted, som gælder i hele Europa. Det bliver kort sagt ikke en omkostning for danske virksomheder, men derimod en gevinst.

For det andet vil danske virksomheder ikke i højere grad blive sagsøgt. De, som beholder deres danske patent, kan trygt agere som hidtil og de danske virksomheder, som ser behovet for total dækning i hele Europa får øget deres retssikkerhed betragteligt blandt andet på grund af en langt mere specialiseret domstol, inspireret af den danske Sø- og Handelsret.

At under en procent af danske virksomheder vil gøre brug af den nye patentmulighed eller at der vil ske en eksplosiv stigning af retssager mod danske virksomheder må stå for Stine Brix’ egen regning.

Måske det netop er fordi et ja til patentdomstolen er så intuitivt indlysende og har så stærk opbakning fra fagbevægelse og arbejdsgivere, at den yderliggående venstrefløj har brug for bevidst at fordreje virkeligheden.

Henrik Aarestrup er konsulent i Dansk Metal


Flere artikler om emnet

Annonce