Erhvervsskolereformen ændrer ikke ved snobberiet

Den 1. marts er der deadline for, hvornår elever i 9. og 10. klasse kan søge ind på en ungdomsuddannelse. Men vi kommer desværre nok ikke til at se en større søgning til erhvervsskolerne i år. Eller næste år.
2014 bliver heller ikke året, hvor der kommer flere ansøgere til erhvervsskolerne. Det mener jeg, fordi der dels har været for stor usikkerhed om erhvervsskolernes fremtid under de seneste forhandlinger, og dels træder reformen først i kraft fra skoleåret 2015.

Spørgsmålet er imidlertid om erhvervsskolereformen, trods forbedringer af erhvervsuddannelserne, vil få flere til at søge ind?

Det korte svar er nej.

Jovist, reformen er da udmærket, og den gør også en hel del for de elever, der vælger en erhvervsuddannelse. Den sikrer blandt andet flere undervisningstimer, flere forskellige fag, idræt og en pose penge til erhvervsskolerne, så de kan finde nogle flere praktikpladser. Men min pointe er, at selvom reformen vil hæve kvaliteten i erhvervsuddannelserne, hvad gør den så for at få flere ansøgere? Den gør det sværere at komme ind, med karakterkrav, ironisk nok.

Jeg tror ikke på, at reformen formår at få flere elever til at vælge en erhvervsskoleuddannelse. Først og fremmest fordi reformen på mange måder sparer på vejledningen, selvom man har videreført initiativer fra Ungepakken, som VK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale i 2009. Det vil sige mere e-vejledning og flere gruppevejledninger. Men om e-vejledning og gruppesamtaler får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, tror jeg næppe.  Og det er jo ellers det, der blandt andet er målet med reformen: at flere elever skal vælge erhvervsuddannelserne frem for det almene gymnasium.

Grunden til at gymnasiet på godt og ondt er blevet så populært, er fordi ”alle” søger derhen, og i særdeleshed de stærke elever. Og netop de stærke elevers vejledning er mere eller mindre ikke eksisterende i den nye reform.

I reformen lægger man nemlig op til, at det kun er hver femte af de svageste elever i folkeskolen, der får direkte vejledning. Det betyder i praksis, at Peter med 12-taller på stribe og hans forældre aldrig nogensinde vil blive udfordret på Peters fremtidige planer om uddannelse.

Altså, vil vi endnu engang stå i en situation, hvor erhvervsskolerne nok er blevet bedre på et fagligt plan, men fortsat ikke kan finde ud af at tiltrække de stærkeste elever.

Det afgørende for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse er blandt andet, at alle elever og for den sags skyld deres forældre bliver udfordret på deres valg. Vi har en ungdomsuddannelsesvejledning i dag, som ikke kan meget mere end at give eleverne en flyer. I stedet for at give op på ungdomsuddannelsesvejledningen burde man hellere styrke den.

Hvis regeringen og Folketinget for alvor ville gøre en forskel for erhvervsuddannelserne, så skulle de arbejde på et opgør med uddannelsessnobberiet. Mere oplysning, mere vejledning, mere ligestilling af uddannelser og mindre italesættelse af videnssamfundet, forstået som akademikersamfundet, som fremtidens eneste konkurrenceparameter.

Eleverne skal vide, at en erhvervsuddannelse er lige så god – og vi skal give dem modet til og begrundelsen for at søge disse uddannelser.

Vi ser desværre en tendens til, at regeringen laver reformer hver gang, der er et problem, der skal løses. Og nok er problemer til for at blive løst, men det ville klæde regeringen, hvis de i højere grad begyndte at lave reformer, der for alvor reformerer, og som er gennemsyret af en eller anden form for vision for vores uddannelsessystem.

Og med hensyn til erhvervsskoledebatten, så har regeringen måske scoret et lille mål, men de har langt fra vundet kampen.

Phillip Dimsits Lehrer er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil  i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.


Flere artikler om emnet

Annonce