Der er kun tre måneder til Europa-Parlamentsvalget, når der åbnes for brevstemmer fra på tirsdag 25. februar. Opmærksomheden omkring det kommende valg er dog til at overse. Det skortede ellers ikke på kampagner og initiativer, der skulle øge valgdeltagelsen til kommunal- og regionsrådsvalget tilbage i november. Margrethe Vestagers Indenrigsministerium, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening brugte 6,4 mio. kroner på kampagnen ”Tænk dig om før du IKKE stemmer”.

Daværende Socialminister Annette Vilhelmsen fulgte trop med en ”KV2013-pulje"  på 400.000 kroner administreret af Dansk Ungdoms Fællesråd samt den omdiskuterede million til Huset Zornigs ”Stemmer på kanten”. Kommuner og regioner brugte også millioner af kroner på bl.a. kampagner og oprettelse af mobile valgsteder. Alene I Aarhus Kommune beløb indsatsen sig til 1,5 mio. kroner, mens Region Midtjylland brugte hele 2,3 mio. kroner.

Den massive fokus gav pote, og stemmeprocenten steg med hele 6,1 procentpoint fra 65,8 i 2009 til rekordhøje 71,9 i 2013. Spørgsmålet er bare: Hvorfor ikke gentage succesen til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj i år? Europa-Parlamentsvalgene har sjældent en valgdeltagelse over 50 procent, og danskernes tillid til EU-systemet er stærkt udfordret. Hvis ikke valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalgene øges, risikerer vi, at danskernes tillid til EU svækkes endnu mere, end den allerede er i dag.

Kampagnen ”Tænk dig om før du IKKE stemmer” var især henvendt til unge mennesker. Det er i høj grad denne gruppe, som skal ud og nyde godt af det europæiske fællesskabs muligheder med åbne grænser og fri bevægelighed for uddannelse og arbejde. Men blandt de samme unge mennesker under 30 år stemmer sædvanligvis kun omkring en tredjedel  til Europa-Parlamentsvalgene. Det skal vi gøre noget ved.

Den nye socialminister må træde i karakter
Der har været megen ståhej om tidligere socialminister Annette Vilhelmsens berømte millionbevilling til Lisbeth Zornigs projekt ”Stemmer på kanten”. Jeg kan dog kun have sympati for de tænkelige bevæggrunde bag den prioritering.

Det er afgørende, at vi arbejder for, at de socialt udsatte deltager aktivt i det demokrati, der i stor grad er medbestemmende for hvilke tilbud og muligheder, som denne samfundsgruppe kan gøre brug af. Europapolitik påvirker hver dag alle danskere, ressourcestærke såvel som socialt udsatte. Nære politiske emner som arbejdspladser, ungdomsarbejdsløshed og social dumping er blevet grænseoverskridende spørgsmål og dermed kommer EU’s politik og beslutninger meget tættere den enkelte danskers hverdag. Europa-Parlamentsvalget er en ideel mulighed for, at den nye socialminister Manu Sareen kan træde i karakter og vise at valgdeltagelse for socialt udsatte ikke kun er relevant ved kommunalvalgene.

Kommunalpolitikernes egeninteresser dominerer
Heller ikke kommunernes massive indsats for at få folk til stemmeurnerne under kommunalvalget ser ud til at skulle gentages til Europa-Parlamentsvalget. Man kan blive bange for, at nu hvor mange hundrede politikere har sat sig trygt på deres taburetter, så dukker trangen til at kæmpe for demokrati og inddragelse først op kort tid inden kommunalvalget i 2017. Høj valgdeltagelse må ikke kun være relevant, når det er ens eget embede, der er på spil.

Udover kampagnerne burde kommunerne gentage succesen med de mange nye tiltag med mobile stemmesteder, lettere adgang til at brevstemme, bustransport til stemmestederne og så videre. Der er tid endnu, men spørgsmålet er, om den politiske vilje er til stede.

Det er kommunernes ansvar at afholde valgene, og dermed burde de også tage ekstraordinære skridt for at gøre det lettere at stemme og dermed højne valgdeltagelsen ved et valg som Europa-Parlamentsvalget, hvor så få stemmer.

Fælles ansvar – og offentlige kampagner forrest
Diskussionerne går ofte på, hvem der har ansvaret for den lave vælgeropbakning til Europa-Parlamentsvalgene. Er det europapolitikernes eget ansvar; er det mediernes lave dækningsgrad af EU-stof; er det borgerne selv, der ikke tager deres ansvar alvorligt; er det det evige fokus på institutioner og processer, der gør EU-politik for kedeligt eller noget helt andet? Svaret er ikke lige til, og virkeligheden er nok, at det er en kombination af det hele. Men når ikke engang vores offentlige institutioner mener, at Europa-Parlamentsvalget skal prioriteres i samme grad som andre valg, så er det klart, at opbakningen er i bund.

Alle valg er lige vigtige, og derfor burde kommunalvalgets succesfulde indsatser fra Indenrigsministeriet, Socialministeriet, kommuner og regioner gentages med mindst samme intensitet frem mod Europa-Parlamentsvalget. Det er for vigtigt til at lade stå til.

Lasse Quvang (S) er kandidat til Europa-Parlamentet