De seneste dage har statsministerens fremtid været genstand for en del spekulation. Er Helle Thorning-Schmidt i spil til en eller anden post i EU-systemet, spørger kommentatorer. Statsministeren har selv ved flere lejligheder afvist, at hun er kandidat, eller at hun i øvrigt skulle være på vej væk fra dansk politik.

Som Politiken skrev for et par dage siden: ”Centrale kilder herhjemme og i europæiske hovedstæder bekræfter, at den danske regeringschef cirkulerer blandt de relativt få navne, der i kredsen af stats- og regeringschefer anses for at være gode bud til at overtage en af de tre ledige poster i toppen af EU.”

Altså bekræfter kilder, at der er rygter og spekulation. Det er som taget ud af et afsnit af ”Javel, Hr. Minister”, hvor rygter bekræfter, at der er rygter, men ikke bekræfter, om der nødvendigvis er et gran af sandhed i disse rygter.

Folk spekulerer altså, men som Jyllands-Postens journalist Christine Cordsen sagde på DR2: ”Det mest sande svar er, at det er der ingen af os, der ved.”

Det er nemt at komme på en liste
Faktum er, at feltet af potentielle kandidater som udgangspunkt er ret begrænset. Der er ”i kredsen af stats- og regeringschefer” kun 28 nuværende at vælge imellem, og da de færreste regner med, at den tyske kansler Angela Merkel eller den britiske premierminister David Cameron skal være kommissionsformand eller EU-udenrigsminister, så bliver listen hurtig kort.

Helle Thorning-Schmidt, en kvinde med fortid i Europa-Parlamentet og flydende på tre-fire sprog, dukker altså hurtigt op, hvis man skal lave en liste på fem eller ti navne.

På den anden side er der også tilsvarende gode argumenter for, at Helle Thorning-Schmidt ikke er oplagt til en toppost i EU. For eksempel at Danmark brugte en del udenrigspolitisk kapital på at få Anders Fogh Rasmussen valgt til NATO-generalsekretær, de danske EU-forbehold samt det faktum, at flertallet af de europæiske stats- og regeringsledere er borgerlige.

Et problem kommentatorerne selv har skabt
De samme journalister og kommentatorer, der lystigt gav sig i kast med spekulationerne, har så efterfølgende gjort det til et problem for Helle Thorning-Schmidt.

”Hvis det her fører til en længere periode med diskussion om, hvorvidt hun vil væk fra Danmark, vil det bare bidrage til opfattelsen af, at hun kærer sig om alt muligt andet end at være statsminister og løse Danmarks problemer. Og det er i forvejen den opfattelse, der er udbredt blandt mange vælgere og hendes eget bagland, og som udfordrer og presser Thorning,” siger TV2’s politiske redaktør Anders Langballe til stationen.

Tager man Anders Langballes analyse for gode vare og anerkender, at det kan være et problem for regeringen, så er det desværre ikke noget statsministeren kan gøre så meget ved. Sladres der, så sladres der. Uanset hvor meget hun vil forsøge at afvise det, så vil folk bare ryste på hovedet og sige: "Ja, ja, det sagde Fogh også".

Men der er også masser af mennesker, borgerlige politikere og meningsdannere, der har en kæmpe interesse i, at der offentligt spekuleres og skabes tvivl om Helle Thornings fremtid. Situationen, hvor kommentatorer spekulerer på et lidt tyndt grundlag og bagefter problematiserer det, kan sammenlignes med Svend Aukens berømte ord: "Først pisser du på mig, og så siger du, at jeg lugter”.