Utøya: Et sår der aldrig heles

Et mindesmærke, der skærer igennem landskabet skal symbolisere at massakren på Utøya er et sår der aldrig heles.
Den svenske kunstners Jonas Dahlbergs vindende bud på et mindesmærke for ofrene for massakren på Utøya og i Olso 22. juli 2011 er et stort og smukt symbol på en tragedie, der aldrig skal eller kan glemmes.

Mindesmærket, der dels skal være på Utøya og dels i Oslo, består i, at en odde kaldet Sørbråten, hvorfra der er udsigt til Utøya, forsynes med en kanal (se billedet). Det vil så være muligt at gå ned i ”såret” og fra en udsigtspost kan man se ofrenes navne graveret ind i klippesiden.

De mange tons sten, der i den forbindelse graves op af jorden, skal bruges til et mindesmærke i regeringskvarteret i Oslo, hvor bomberne slog otte mennesker ihjel.

”Jonas Dahlbergs forslag tager udgangspunkt i tomrummet og sporene efter hændelsen 22. juli. Hans forslag for Sørbråten skærer fysisk i naturen og kan også fortolkes som et symbolsk sår,” skriver den komité, som har stået for udvælgelsen, i sin begrundelse.

Den 44-årige kunstner fortæller til den norske tv-station NRK, at han fik ideen med mindesmærket, da han besøgte øen, der ligger 40 kilometer nordvest for den norske hovedstad.

”Jeg lagde mærke til, hvor stor en forskel der var på at være inde ved hovedbygningen på Utøya og på at vandre rundt i landskabet. Indenfor var der stadig som et åbent sår, mens udendørs var det, som om naturen allerede var begyndt helingsprocessen. Selv på steder, hvor flere mennesker var blevet dræbt,” forklarer han.

Mindesmærket på Utøya og i Oslo skal stå færdigt inden den 22. juli 2015.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook