”Vi vil sende et signal om, at det er krævende at læse på Københavns Universitet. Vi forventer derfor at få mere motiverede studerende”, lød det således fra prorektor Lykke Friis. Og Friis’ udtalelse er et glimrende eksempel på, hvad universiteterne ganske enkelt ikke har forstået.

I stedet for at komme med bud på, hvordan fagligheden og kvaliteten i undervisningen kan styrkes, vælger Københavns Universitet at pege fingre af de studerende, der har de laveste karaktersnit med sig fra gymnasiet. For fremtiden må de skrubbe til provinsen og studere, synes tankegangen at være. Og det er lige præcis den tankegang, der alt for rammende illustrerer, hvad der er i vejen med det danske uddannelsessystem.

Det skal ikke forstås, som om jeg mener, at universiteterne har pligt til at optage alle der kan udfylde et optagelsesskema. Den blinde jubel over, at flere og flere unge tager en lang videregående uddannelse, rammer helt uden for skiven.

Det er fint, at regeringens 25 pct.-målsætning er realiseret, men at den overskrides finder jeg ikke særlig positivt, når vi nu ved, at en stor gruppe af de universitetsuddannede kan se frem til en ørkenvandring af ledighed, løntilskud og tilfældig virksomhedspraktik.

Og når alt samtidig tyder på, at det danske arbejdsmarked kommer til at mangle dygtige mennesker med erhvervsfaglige kompetencer inden for ganske få år, hvorfor så klappe i hænderne over noget, vi faktisk ikke har brug for?

Blind elitisme og karakterræs
Det jeg anklager universiteterne for, er en blind elitisme, som ikke er i samfundets interesse. De seneste år er karakterræsset for optag på de videregående uddannelser løbet helt amok.

I 2013 krævede 30 videregående uddannelser et gennemsnit på 10 eller derover, mod blot 10 uddannelser i 2009. Det til trods for, at undersøgelser dokumenterer, at det ikke er karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen, der kommer til at afgøre, om den studerende klarer sig godt på universitetet. Det er blandt andet erfaringerne fra Syddansk Universitet, hvor man på eksempelvis medicinstudiet har øget kvote 2-optaget til at omfatte 50 pct. af de studerende. Med et slående resultat. Kvote 2-studerende er nemlig mere motiverede end de øvrige studerende, og klarer sig derfor bedre på uddannelsen.

Universiteterne bør derfor droppe det ensidige fokus på karaktergennemsnit. Politikerne kunne starte med at pålægge 50 pct. kvote 2-optag, som også tidligere foreslået af DSU. Eller helt droppe gennemsnittet og i stedet fokusere på relevante erfaringer, motivation og optagelsessamtaler. Helt sikkert er det i hvert fald, at talentspildet er for stort i det nuværende system.

Anne Paulin er socialdemokratisk folketingskandidat i Skivekredsen.