Lønræs mod bunden gavner ikke beskæftigelsen

Mange højrefløjspolitikere og arbejdsgivere fremhæver, at lønningerne for ufaglærte er for høje og en hindring for større deltagelse på arbejdsmarkedet. Ny analyse fra Cevea giver et andet perspektiv på sagen.
De lande, som har de laveste mindstelønninger, har ikke den mindste ledighed blandt ufaglærte. Tværtimod. Det viser enny Cevea-analyse, som sammenligner ledighed og mindstelønninger på tværs af 20 europæiske lande. Ceveas analyse afkræfter dermed en af højrefløjens yndlingspåstande om, at høje mindstelønninger er en forhindring for at få flere ufaglærte i beskæftigelse.

"Vi skal væk fra højrefløjens skrøne om, at lavere løn er nøglen til højere beskæftigelse og bedre konkurrenceevne. Lavtlønsstrategien hverken kan eller skal bruges i Danmark.", siger analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen.

I Ceveas analyse sammenstilles Danmark eksempelvis med Tyskland, hvis arbejdsmarked i mange år har været fremhævet som et pragteksemplar. Det billede ser ud til at falme.

Hvor de laveste danske lønninger er 17.147 kr. om måneden, er de helt nede på 8.476 kr. i Tyskland. Alligevel er ledigheden for ufaglærte danskere kun 8,9 procent mod hele 13,9 procent Tyskland. En forskel på 5 procentpoint.

Tysk skræmmeeksempel
De lave lønninger i Tyskland har altså ikke været gavnligt for den ufaglærte arbejdsstyrke. Ledigheden er mere end fem gange så høj for ufaglærte tyskere sammenlignet med ledigheden for de tyskere, der har en videregående uddannelse.

Danmark er derimod kendetegnet ved markant mindre forskel i ledighed mellem samfundets forskellige uddannelsesgrupper og dermed også en mindre ulighed på arbejdsmarkedet. Sammenligningen mellem Danmark og Tyskland bør give stof til eftertanke, mener Jens Jonatan Steen:

”Et blik mod vores tyske naboer viser, at lavere løn ikke vil skabe fremdrift i det danske samfund, men fattigdom. De danskere, som i forvejen har lidt, får endnu mindre. Det viser erfaringerne fra Tyskland. Uligheden vil altså vokse, uden at det skaffer flere i arbejde".

Ifølge Jens Jonatan Steen har lavere løn desuden flere afledte negative effekter. For med lavere lønninger risikerer vi også at ende i en negativ spiral, hvor overførselsindkomster bliver sat ned for at bibeholde forskellen mellem lav løn og offentlige ydelser. Altså et slags ræs mod bunden, som eksempelvis præger den aktuelle debat om dagpengesatsen.

Stræb opad – ikke nedad
På baggrund af analysen påpeger Cevea derfor, at dansk beskæftigelsespolitik i højere grad bør investere i at give flere danskere mulighed for at styrke deres kompetencer og muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet. Dette skal ske gennem øget opkvalificering og uddannelse.

"Hvis vi virkelig ønsker at nedbringe ledigheden på det danske arbejdsmarked, viser tallene, at det stærkeste middel er at øge uddannelses- og kompetenceniveauet. Muligheden for at komme i arbejde øges, hvis en ufaglært bliver faglært, og ikke hvis lønnen trykkes nedad", forklarer Jens Jonatan Steen.

Ifølge ham er det helt essentielt, at det danske arbejdsmarked forbliver fleksibelt og giver muligheder for alle. Der må ikke sættes en stopklods for fremtidsudsigterne hos en stor del af den danske befolkning, for det vil både have negative konsekvenser for de ramte, men også skade den økonomiske vækst og indenlandske efterspørgsel:

Det er på høje tid, at vi får udskiftet lønræset mod bunden med et fokus på kompetence- og uddannelsesløft”, slår Jens Jonatan Steen fast.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook