DI offentliggjorde mandag en stor Globaliseringsredegørelse, der ifølge erhvervsorganisationen viser at den danske konkurrenceevne er blevet dårligere.
Når redegørelse ligger på ens skrivebord med overskriften: ”Sådan ligger landet” og med et lille klistermærke indover hvor der står ”For 10. gang”, så har man følelsen af at man endelig har den endegyldige sandhed om Danmarks niveau overfor omverden i ens hænder. Eller det er i hvert fald sådan de danske journalister har behandlet redegørelsen. Der har ikke været stillet mange, hvis overhovedet nogen kritiske spørgsmål til DI’s redegørelse på metoden bag Danmarks placering både samlet og på de enkle områder.

Der er fem områder, som DI konkludere udgør baggrunden for Danmarks internationale konkurrenceevne: Globaliseringsniveau, produktivitet og innovation, kvalificeret arbejdskraft, offentlig økonomi og omkostninger.

Dette er en meget useriøs måde at lave en opgørelse over et konkurrenceevneindeks på, da der burde være lavet en vægtning af de fem områder i forhold til vigtigheden af deres tilstedeværelse.

DI tager så de ovenstående fem områder og laver et simpelt gennemsnit for at vurdere hvordan de forskellige OECD lande er placeret i et ”konkurrenceevneindeks”.

Dette er en meget useriøs måde at lave en opgørelse over et konkurrenceevneindeks på, da der burde være lavet en vægtning af de fem områder i forhold til vigtigheden af deres tilstedeværelse. For eksempel hvis der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, så vil det være meget svært at opnå en høj scorer på produktivitet og innovation.

Omvendt kan man sige, at hvis vi sparede de fleste udgifter til undervisningssystemet væk, så ville scoren på den offentlige økonomi (nr. 30) se væsentlig mere fornuftig. Det samme kunne gøres med infrastrukturen, så virksomhederne selv skulle betale når de fragter gods rundt på danske veje og virksomheden kunne også tage sig af sociale udgifter til deres medarbejder. Alt sammen noget der ville påvirke den offentlige økonomi i positiv retning, så vi bevæger os i retning af Schweiz som er DI’s store forbillede.

Et tema DI tager op er Danmarks tiltrækning af udenlandske investeringer, hvor investeringsgabet er vokset med 425 mia. kr. siden 2006 og frem til 2012. Dette bliver beskrevet, som et stort problem i redegørelsen, men Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, der behandlede emnet sidste forår, konkluderede at der er stor usikkerhed om tallene:

”Statistik for beholdningen af udenlandske direkte investeringer (FDI) for Danmark er gennem længere tid tolket som, at vi i Danmark har et enormt problem med vores investeringsbalance, og især med at tiltrække udenlandske investeringer. De dystre konklusioner rettet mod Danmark er dog tvivlsomme.

Begynder man at grave dybere i tallene, viser de, at der er flere forhold, man skal være opmærksom, og som alle taler for stor forsigtighed med konklusionerne,” skriver de.

Så samlet set er DI’s placeringen i konkurrenceevneindekset ikke et udtryk for om man har en velfungerende økonomi der klarer sig godt i den internationale konkurrence, men nærmere et udtryk for DI’s eget billede af virkeligheden.

Henrik Skovsted Iversen er økonom i fagforbundet 3F