Formandsvalg er altid personligt

Medlemmerne i 3F Frederiksborg skal i denne uge vælge formand. Kampen står mellem den siddende Tue Tortzen og udfordreren Mikkel Andersen. Det handler om fag og politik, men mest af alt om åbenhed eller 5. kolonnevirksomhed.
”Tænk, hvis vi ikke havde nogen fagforening” står der på banneret, som er spændt op på 3F Frederiksborgs endevæg. Det er rigtig godt slogan, synes formand Tue Tortzen. Fordi det får de forbipasserende billister, cyklister og skoleelever på Milnersvej i Hillerød til at tænke over: "Hvad mener de med det?"

For Tue Tortzen selv er fagforeningen lig med det meste af hans voksne liv:
”Jeg har været aktiv, siden jeg var 16 år. Jeg blev formand for avisbudenes fagforening i 1973 og har været med hele vejen. Da jeg startede var der jo opgang for hele venstrefløjen. Det var bedre tider”.

Det er ti år siden, at Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet afholdt fælles stiftende kongres. Den 1. januar 2005 var 3F en realitet, og samme dag blev Tue Tortzen første formand i 3F Frederiksborg. Men måske er det ved at være slut, for Mikkel Andersen, der er konsulent i 3F’s transportgruppe har meldt sit kandidatur til formandsposten.

”Kampvalg er ikke almindeligt i fagbevægelsen. Det foregår som regel i mindelighed. Men det er da dejligt med noget konkurrence. Det giver liv i bevægelsen”, siger arbejderhistoriker Henning Grelle.

Og jo tak. Formandsvalget i Hillerød er ikke bare et valg mellem to arbejdere i en nordsjællandsk provinsby. Det er en kamp om, hvordan man ønsker at drive fagforening. Det er en skelnen mellem politik og fagpolitik, og et spørgsmål om hvorvidt forsvar af overenskomster eller medlemmernes interesser er foreningens vigtigste opgave.

Socialdemokratiske valgplakater og Che på opslagstavlen
”Jeg synes ikke, det er et spørgsmål om politik. Jo, jeg er socialdemokrat og Tue er Enhedslisten, men for mig handler det om, hvordan vi hver især ønsker at drive fagforening. Det er fagpolitik,” siger Mikkel Andersen.

På hans kontor i forbundshuset i Kampmannsgade står der en blå sofa, hvor puderne i hjørnet ligger lidt hulter til bulter. Mikkels hjørne. Derfra kan han se solen skinne på Metal Hovedstaden – og på sine egne socialdemokratiske valgplakater.

På Tue Tortzens kontor i Hillerød er der udsigt til Che Guevara og Karl Marx på opslagstavlen og en bogreol, der rummer alt fra gamle opslagsværker til den nyeste overenskomst.

”Jeg stiller op, fordi jeg synes, at 3F Frederiksborg har brug for fornyelse og debat. Vi ved, at vi mister medlemmer hver eneste dag, og derfor mener jeg, at vi er nødt til at vende det hele på hovedet og tænke anderledes. Hvad er det vores medlemmer vil have?” spørger Mikkel Andersen retorisk og fortsætter:

”Jeg tror på, at vi står over for et generationsskifte. Det, jeg hører, er, at medlemmerne vil have faglighed og medindflydelse. Men der er ingen dialog, og der er medlemmer, som ikke føler, at de er en del af afdelingen. Det, mener jeg, er dybt problematisk.”

Det er medlemmerne, der ved bedst
Men det er noget sludder, mener Tue Tortzen. Jo, han oplever da, at der nogle, som føler, at de mangler noget på den faglige side, og man kan jo altid mødes om, at formanden er en idiot, som han selv siger, men:

”Vi er kammerater, og vi skal stå sammen. Det er gået lidt galt i 3F, når man skal favne så mange forskellige grupper. Men min modkandidat slår det op som om, at chaufførerne ikke har det godt. Men de har fået en langt bedre fagforening, end de havde,” siger Tue Tortzen. Han pointerer, at 3F Frederiksborg har en langt bedre økonomi end mange andre afdelinger, og at de ofte får henvendelser fra pressen:

”Pressen henvender sig til os, fordi de ved, at vi kan levere. Og hvis en gruppe her i 3F beder om hjælp til for eksempel til at registrere cabotagekørsel, så kommer vi, men de søger ikke fællesskabet. Og det er de fælles interesser, vi skal dyrke. Det er filosofien i vores opbygning,” siger Tue Tortzen.

Men man har søgt fællesskabet, siger brancheformanden for industrigruppen i 3F Frederiksborg Erik Jacobsen:

”Men vi bliver for det meste rist og får at vide, at vi ikke gør det godt nok. Jeg føler ikke, at vi bliver inddraget, men derimod lodder man stemningen for at se, om der er flertal. Og jeg bryder mig ikke om sådan en tromlen igennem-politik.”

Mikkel Andersen støtter ligesom Tue Tortzen op om konstruktionen i 3F, men kæden hopper af, mener han, når man ikke kan få medlemmerne ind i afdelingen. Og det skyldes ifølge ham manglende åbenhed:

”Engang kæmpede vi jo kampe, som medlemmer kunne se sig selv i. Men nu… Vi mangler konkrete målsætninger for fagene. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du får folk ind i foreningen, så snart du giver dem et rum, hvor de kan diskutere deres fag. Hvis man tror, man ved bedst, så har man glemt, at man har to ører og en mund. Det er medlemmerne, der ved bedst,” siger Mikkel Andersen.

Kampen i dag står mellem S og Ø
”Kampvalg i fagbevægelsen har altid drejet sig om, hvorvidt foreningen skal være politisk eller fagpolitisk,” siger arbejderhistoriker Henning Grelle og fortsætter:

”Førhen stod kampen mellem kommunisterne og socialdemokraterne. I dag er det så en kamp mellem Enhedslisten og Socialdemokraterne.”

Tue Tortzen har været opstillet til Folketinget for Enhedslisten flere gange. Derudover er han byrådsmedlem for Fælleslisten i Hillerød. Det har han været siden 1990. Han har dermed også lagt øre til beskyldninger om at have flere kasketter på, men han har kun én, siger han til Netavisen Pio.

”Men hvor tæt forbundet er politikeren Tue og fagforeningsformanden Tue?”

”Politikeren og fagforeningsformanden er én person med de hensyn, der skal tages,” svarer Tue Tortzen og tilføjer: ”Jeg tror, at jeg er mere politisk alsidig, end Mikkel er.”

I telefonen siger Henning Grelle:

”Det vil altid blive personligt mellem to formandskandidater. Det har ikke noget med alder at gøre. Det er et spørgsmål, om hvordan man ønsker at vægte fag og politik. Og om hvor meget medlemmerne tror på den siddende formand.”

Ud over at blive anklaget for at have flere kasketter, så bliver Tue Tortzen også ofte beskyldt for at bruge mere tid i byrådssalen end i fagforeningen. Til det siger han:

”Jeg skriver nøje op, hvad jeg laver. Og jeg har 44,9 arbejdstimer om ugen her i afdelingen, når jeg har renset det for mit byrådsarbejde. Jeg bliver samtidig fradraget, den løn jeg får som formand for Teknisk Udvalg. Det vil sige, at jeg får løn for tre uger her, selv jeg er her i syv overtimer.”

Det skal blive i familien
Den største forskel på Tue Tortzen og Mikkel Andersen handler helt simpelt om, hvorvidt man skal føre åben valgkamp eller holde det inden for afdelingens fire vægge.

Tue Tortzen kritiserer under interviewet Mikkel Andersen i hårde vendinger for at have lavet to valgfoldere. En pæn én, og én hvor han skider i egen rede, som Tue Tortzen formulerer det, ved at udtale kritik af afdelingen. Det var også en fejl, erkender Mikkel Andersen:

”Den første folder var en kladde, som blev lagt ud til nogle tillidsrepræsentanter til gennemlæsning. Men den blev desværre kørt videre ud, og det var ikke meningen. Den folder gjorde folk kede af det, særligt afdelingspersonalet følte sig stødt, og det dur ikke. For det er folk, der gør et fantastisk stykke arbejde hver dag.”

Mikkel Andersen lavede derfor en ny folder, hvor han fik rettet sproget til og satte fokus ind på visionerne. Men han har holdt fast i sin kritik af den manglende åbenhed i 3F Frederiksborg, som blandt andet kommer til udtryk ved, at der ikke står et ord om formandsvalget på afdelingens hjemmeside, mener han. Derfor har Mikkel Andersen oprettet en facebookside, hvor man kan følge med i hans valgkamp. Men at føre valgkamp på facebook er 5. kolonnevirksomhed, mener Tue Tortzen:

”Alle kan jo se det her - også de uorganiserede og arbejdsgiverne. En urafstemning vedrører medlemmerne og ingen andre. Det er inden for familien. Mikkel udstiller vasketøjet og sviner det til, og det er ikke godt for vores fagbevægelse.”

Men det er Mikkel Andersen uenig i:

”Jeg mener ikke, det er skadeligt. Jeg mener, det er udviklende. Man udvikler sig gennem en åben debat og dialog. Det er den eneste måde, vi kan blive bedre på, og medlemmerne skal have de samme muligheder for debat på facebook, som alle andre steder.”

Også arbejderhistoriker Henning Grelle mener, at den kamp er tabt:

”Det er moderne tider og sociale medier må du vænne dig til. Der er ingen regler på det område, og fagforeningsarbejde er ikke en udveksling af hemmeligheder. Hvis man tror det, så er man bagud.”

Valgresultatet bliver offentliggjort den 11. april.


Kommentarer fra Facebook