Hvis ikke vi som EU-politikere griber ind, så vil de danske håndværkere blive tvunget til at være en del af et ræs mod bunden. Derfor er det altafgørende, at EU-diskussionens præmis ikke er ”enten-eller”, som Morten Helveg og Morten Messerschmidt gør det til.

Søndag var to kandidater til Europaparlamentsvalget, min partifælle Lasse Quvang og de Konservatives Nichlas Vind, ude med hård kritik af de Radikale og Dansk Folkeparti for at forplumre og polarisere debatten om EU. Den kritik er jeg helt enig i.

For et par uger siden var de to nyudnævnte frontfigurer i den danske EU-debat, makkerparret Helveg (B) og Messerschmidt (O), inviteret ind i Godmorgen Danmarks kaffevarme studie til en snak om de danske børnepenge. En debat jeg selv har været med til at sætte på dagsordenen igennem de sidste uger, og derfor glædede jeg mig naturligvis over, at sagen fik medietid i et af landets mest populære morgenprogrammer.

Men diskussionen mellem Morten og Morten kunne den danske EU-debat godt have undværet. Måske ville debatten herhjemme endda have stået bedre uden, da de to frontfigurer karikerer i stedet for at nuancere.

For spørgsmålet om danske børnepenge til andre EU-arbejdere bliver taget som gidsel i spidskandidaternes ”for- eller imod EU”-debat.

Messerschmidt mener, at sagen blot er endnu et eksempel på, hvordan dansk suverænitet forsvinder ud af Folketinget og ned til onde bureaukrater og dommere i Bruxelles. De danske ”euro-partier”, som tæller alle andre end DF og Ø, lægger sig fladt ned i Messerschmidts univers. Ja, hvis de protesterer, handler det kun om, at de skal (gen)vælges den 25. maj. Noget, Morten Messerschmidt åbenbart selv er hævet over.

Morten Helveg står derimod i den anden grøft. Ifølge ham er børnepengene en del af den pris, vi må og skal betale i den fri bevægeligheds navn. Det er diskrimination på det groveste, når den udenlandske arbejdskraft skal lægge under for ”verdens hårdeste skattetryk”. Morten Helveg ønsker i sin enkelthed frit lejde efter én times arbejde.

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af kandidaterne vælger at forholde sig til, hvordan den fri bevægelighed også bliver udnyttet. For eksempel af virksomheder der udøver social dumping ved at lade danske velfærdsydelser kompensere for en alt for lav løn. Det er desværre tilfældet flere steder, hvor arbejdsgiveren har ansat udenlandsk arbejdskraft.

Jeg bakker fuldt og helt op om den fri bevægelighed, som både mange mennesker, men især også dansk eksport nyder godt af. Men konsekvenserne er store for de danske lønmodtagere, der skal konkurrere med på ulige vilkår. Hvis ikke vi som EU-politikere griber ind, så vil de danske håndværkere blive tvunget til at være en del af et ræs mod bunden. Både når det gælder løn og andre arbejdsvilkår. Derfor er det altafgørende, at EU-diskussionens præmis ikke er ”enten-eller”, som Morten Helveg og Morten Messerschmidt gør det til. For EU er hverken perfekt eller roden til alt ondt.

Det er på tide, at vi i stedet ser på substansen af denne og alle andre EU-relaterede debatter. Ja, vi står midt i en valgkamp, og der er mange forskellige interesser i spil, men min interesse er hverken at komme af med EU eller ”lægge mig fladt ned”.

Jeg vil sikre de allerbedste vilkår for lønmodtagerne. Både de danske og de polske. Virksomheder skal ikke kunne bruge EU-regler til at presse løn eller arbejdsvilkår mod bunden. Det er det, diskussionen handler om. Og Morten og Morten ville gøre danskerne en tjeneste, hvis de også talte substans i stedet for at pege fingre.

Gunde Odgaard er sekretariatschef i BAT-kartellet og kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokraterne.