Selvom ungdomsledigheden herhjemme er høj, og de unge herhjemme har været hårdt ramt af krisen, har Danmark internationalt set en relativt lav ungdomsarbejdsløshed. Ungdomsledigheden herhjemme er dog ikke lige så lav som i eksempelvis Tyskland, der aktuelt har én af de laveste ledighedsprocenter blandt de unge i Europa.

Sammenligninger af ungdomsledigheden på tværs af lande er dog ikke helt så enkelt, som man umiddelbart skulle tro. Mange af de ungdomsledige herhjemme er således studerende med bijob. Blandt de danske 15-24 årige er mere end hver anden af de arbejdsløse således samtidig i gang med en uddannelse.

Derfor kan det være mere relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i job eller i gang med en formel uddannelse, men selv når man gør det, klarer Tyskland sig bedre end Danmark.

Ser man således på gruppen af unge under 30 år, som hverken er i job eller i gang med en formel uddannelse, er andelen i Danmark på 12,2 procent, mens den er 9,9 procent i Tyskland.

Fra 2004-2009 var andelen af de unge, som hverken var i job eller i gang med en formel uddannelse, dog højere i Tyskland end i Danmark. At der de senere år er kommet en større andel danske unge, som hverken er i uddannelse eller job, end der er i Tyskland, skyldes i høj grad den økonomiske krise.

I Danmark har både økonomien og arbejdsmarkedet været betydeligere hårdere ramt, end det har været tilfældet i Tyskland, men på trods af at Danmark har været hårdere mærket af krisen end Tyskland, er uddannelses- og arbejdssituationen for de tyske unge alligevel værd at bide mærke i.

Tyskerne har færre ufaglærte unge, og samtidig har en større andel af dem, som gennemfører en ungdomsuddannelse, gennemført en erhvervsfaglig uddannelse.

At der i Tyskland er en højere andel af personer, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse end i Danmark, har været billedet de sidste 15 år. Og andre undersøgelser viser også, at der er en tendens til, at danske studerende både begynder og afslutter erhvervsfaglige uddannelser senere end de tyske studerende.

Det betyder alt sammen, at de tyske unge opnår bedre erhvervsmæssige kompetencer i en tidligere alder end herhjemme. Men hvad er forklaringen på tyskernes succes?

Forklaringen skal blandt andet findes i Tysklands velfungerende duale uddannelsessystem - Duales Ausbildungssystem - hvor de studerende i løbet af ugen skiftevis er på skolebænken og ude i virksomhederne.

Vi har også et dualt uddannelsessystem på erhvervsuddannelserne i Danmark, men det er ikke nær så velfungerende som i Tyskland. Blandt andet er der herhjemme store problemer i forhold til at skaffe erhvervspraktikpladser, og i det hele taget kæmper vi i Danmark med, at alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse.

Det velfungerende duale uddannelsessystem i Tyskland er med til at understøtte de bedre erhvervsmæssige kompetencer i Tyskland, og på dette punkt bør vi lære af tyskerne. De erhvervsfaglige uddannelser herhjemme har lidt under et dårligt ry, og virksomhederne har ikke i tilstrækkelig grad taget et ansvar i forhold til at skabe praktikpladser ude på virksomhederne.

AE’s fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle cirka 30.000 faglærte i 2020, og hvis vi ikke får løftet denne opgave, vil konsekvensen være lavere produktivitetsvækst, tab af ordre og arbejdspladser samt lavere velstand.

Derfor er det også så afgørende, at man får løftet de erhvervsfaglige uddannelser. Den netop indgåede erhvervsskolereform indeholder mange gode elementer, men virksomhederne skal fremadrettet også tage et større ansvar for at skabe praktikpladser – ligesom de gør i Tyskland.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.