Annonce

Mere demokratisk forankring - ikke mindre

Venstres svingende holdning til den politiske forankring af regionerne, kommunerne og staten er skadelig og skaber utryghed. Men det viser, at hvis Venstre kommer til magten igen, vil der blive endnu længere afstand mellem det politiske system og borgerne.
Demokratiets struktur lader til at blive debatteret flittigt i Venstre for tiden: hvordan skal opgaverne i samfundet løses? På hvilket politiske niveau skal det løses? Og skal der større folkelig forankring til, eller skal politikernes rolle nedtones?

Hvis man først ser på regionerne, så er det ingen hemmelighed, at Lars Løkke Rasmussen flere gange har flirtet med tanken om at nedlægge regionerne. Allerede dengang i 2011 frarådede det sundhedsfaglige personale at gøre de politiske holdninger til virkelighed. Ligesom strukturkommissionen heller ikke kunne finde et bedre alternativ til regionerne end ja… Regionerne.

Foruden sundhedspolitikken varetager regionerne også en lang række mindre koordinerende opgaver såsom infrastruktur og klima. Hvis ikke de gjorde det, ville konsekvenserne af en manglende koordination være skadelige både for miljøet og for erhvervslivet.

Nu er debatten så endnu engang dukket op. Først var det Venstres førstemand i regionerne, Regionsformand i Syddanmark Carl Holst, der i marts måned foreslog at nedlægge regionerne og erstatte det demokratisk styrede sundhedssystem med en teknokratisk bestyrelse. Det på trods af, at Carls Holsts for et års tid siden selv ville bevare regionerne, fordi han havde svært ved at forestille sig en bedre model.

Sygehusvæsnet skal fremover styres af en professionel bestyrelse centreret omkring København, Odense og Aarhus, hvilket dermed betyder et farvel til Aalborg og Midtsjælland. Og hvad kunne man ellers forestille sig, at konsekvenserne af en professionel bestyrelse kunne være for sygehusene uden for de tre store byer?

Tjo, en professionel bestyrelse skal ikke tage geopolitiske hensyn, såsom tryghed i nærområdet eller arbejdspladser uden for storbyerne. Forestil dig Eivind Kolding, der lukkede 131 Danske Bank-filialer, som formand for et sygehusvæsen.

Men nok om regionerne… For ganske kort tid efter Carl Holsts udmelding foreslog næstformanden i Region Midtjylland, Venstre-kvinden Anne Kristensen, at nedlægge kommunerne, og at regionerne i stedet overtog deres opgaver. Der er godt nok langt fra regionsgården i Viborg til at kende behovene i de små landsbyer i Øst- og Vestjylland.

Hvis man tager Danmarks befolkning – Bornholm undtaget på grund af status som regionskommune – og dividerer med de 205 regionsrådsmedlemmer, så repræsenterer ét regionsrådsmedlem i dag cirka 27.253 danskere. Mens en kommunalpolitiker repræsenterer 2.233.

Det er selvfølgelig et smagsspørgsmål, hvor mange danskere man synes, der bør gå på en politiker, men for 40 år siden gik der kun 563 danskere på en dansk kommunalpolitiker. Det er da tankevækkende.

Sidste skud på stammen i Venstres demokratiske nedskærings- og lukkecirkus er Bertel Haarder, der nu vil barbere Folketingets medlemmer ned til en eksklusiv elite med endnu højere lønninger, så ét folketingsmedlem i fremtiden vil repræsentere 37.766 danskere. Det er en god andel mere end hele Køge. Motivationen skulle angiveligt være, at Bertel Haarder ønsker mere respekt omkring folketingspolitikerne. En sympatisk bevæggrund, men en helt forkert løsning.

Den manglende respekt for politikerne skyldes flere ting, men en af årsagerne er, at danskerne oplever, at der er længere vej til politikerne i kommunalbestyrelserne, regionsrådene og Folketinget. Og derfor er løsningen naturligvis ikke færre politikere eller mindre demokrati, men snarere det modsatte.

Venstres svingende holdning til den politiske forankring af kommunerne, regionerne og staten er skadelig og skaber utryghed. Uanset om det er Lars Løkke, Carl Holst, Anne Kristensen eller Bertel Haarder, der får lov at bestemme, så er der vist ingen tvivl om, at hvis Venstre kommer til magten igen, bliver der endnu engang længere afstand mellem politikerne og vælgerne. Og endnu mindre folkelig forankring af vores kernevelfærdsområder.

Og mens vi venter på et folketingsvalg ville det vel ikke være urimeligt at afkræve en klar holdning fra Venstre om, hvordan de synes niveauet af folkelig forankring af kommunerne, regionerne og staten i fremtiden skal være?

Andreas Boesen (f. 1987) er byrådsmedlem i Horsens Kommune og læser statskundskab ved Aarhus Universitet.


Flere artikler om emnet