Den lille vækstpakke, der (måske) kan

Regeringen lancerede i dag 89 forskellige tiltag og initiativer samlet i en vækstpakke. Pakken blev pænt modtaget af både fagbevægelsen og erhvervslivet.
"Jeg er blevet lidt forsigtig med at fæste lid til mænds vurdering af størrelse og måske - det kan være, det er et kvindeperspektiv -  sætte mere pris på effekt, " sagde en munter og smålummer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (B), da hun sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterede regeringens seneste bud på en vækstpakke under overskriften ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst.”
Vestagers lummerhed var en kommentar til størrelsen på vækstpakken, der kun beløber sig til omkring 10 milliarder kroner frem til 2020, hvor af en lettelse af den omstridte PSO-afgift står for knap 6 milliarder kroner.

Vækstpakken er delt op i fire afsnit eller områder. Et der handler om, at det skal være nemmere og billigere at være virksomhed, et der handler om virksomhedernes adgang til finansiering, mere konkurrence som skal komme forbrugerne til gode og endelig et afsnit, der handler om virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft og mere effektiv produktion.

Læs Ugebrevet A4s gennemgang af vækstpakken her.

En meget tilfreds fagbevægelse
Udspillet til vækstpakken blev pænt modtaget af fagbevægelsen, som fik flere længe ventede mærkesager igennem. Ikke mindst en sænkelse af energiafgifterne.

”Regeringens vækstplan bidrager til, at danske industrivirksomheder står endnu bedre rustet til at få fyldt ordrebøgerne, når de mildere vinde for alvor begynder at indfinde sig. Regeringen sender med vækstplanen et meget tydeligt signal om, at virksomheder med sindsro kan investere og etablere arbejdspladser her i landet,” lød det blandt andet fra Dansk Metals formand Claus Jensen.

Samme melding kom der fra landets største fagforbund, 3F:

”Det nytter ikke, at Danmark har afgifter, der er markant højere end i de lande, vi konkurrerer med. Det koster job, og forureningen flytter med ud af landet, når virksomheder flytter for at spare afgifter”, siger 3F's forbundsformand Per Christensen til Fagbladet 3F.

Hos hovedorganisationen FTF hæfter formand Bente Sorgenfrey sig ved, at regeringen ikke har satset ensidigt på skattelettelser som medicin. Hun siger, at virksomhederne nu har et godt grundlag til at skaffe flere jobs:

”Det er godt, at man ikke satser ensidigt på nye skatte- og afgiftslettelser, men stimulerer virksomhederne på mange måder. Danmark har brug for at skabe flere job, så alle kan få et arbejde – og vi har råd til gode sygehuse, skoler og så videre. Vækstpakken giver virksomhederne bedre vilkår. Nu er det vigtigt, at de veksler det til nye job og ikke bare giver ekstra gevinster til aktionærerne”.

Afmålte klapsalver fra erhvervslivet
Lidt, men godt, lyder det overordnet fra lederne i de store danske erhvervsorganisationer.

”Det er et solidt udgangspunkt for en god vækstplan. Den sætter ind på mange af de helt rigtige områder - med investeringer i forskning, en sænkelse af de mest skadelige energiafgifter, mindre bøvl og mere konkurrence. Men der skal tages grundigere fat, hvis vi skal skabe den vækst og velstand, som er DI’s ambition,” siger DI’s administrerende direktør Karsten Dybvad.

”Der er gode intentioner i pakken, og vores vurdering er, at den kan være med til at udløse noget af Danmarks vækstpotentialet og skabe ny vækst i landbrugs- og fødevaresektoren, selv om den ikke bringer os på omgangshøjde med vores nabolande med et snuptag, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, der er tidligere forsvarsminister for Venstre.

Helt samme begejstring kan man ikke helt mønstre hos Dansk Erhverv, der som sædvanligt ønsker flere skatte- og afgiftslettelser.

”Jeg er tilfreds med, at mange af regeringens initiativer er nogle, vi har foreslået. Men når man lægger den samlede størrelsen af pakken op på vægten, så har den kun tyngde til at blive frankeret som brevpost. Der mangler flere afgifts- og skattelettelser. Og det er bekymrende, at den med energiafgifterne vil tilgodese særlige brancher frem for at gavne erhvervslivet bredt,” siger administrerende direktør Jens Klarskov, hvis medlemsvirksomheder primært er i handsels- og servicebranchen og derfor ikke er så hårdt ramt af energiafgifter, som de virksomheder der producerer.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce