Messerschmidt ville begrænse strejkeretten
Men billedet af stemmeslugerens kamp for ordentlige arbejdsforhold krakelerer fuldstændigt. Avisen.dk skriver nemlig, at Morten Messerschmidt i januar måned i en afstemning i Europa-Parlamentet stemte for en begrænsning af strejkeretten i EU inden for den offentlige transportsektor.
Derudover stemte han blankt til et forslag om kædeansvar i offentlige byggerier – i øvrigt et felt, hvor DF netop er vendt på en tallerken fra at have været imod til den 30. april pludselig at gå ind for, at også underentreprenører skal betale overenskomstmæssig løn.
Modarbejdede en stærk fagbevægelse
Messerschmidts ide med disse østpatruljer, hvor fagbevægelsen spiller en central rolle, klinger også vanvittigt hult, når Messerschmidts eget parti i 10 år forsøgte at svække – og stække – den danske fagbevægelse bl.a. med en markant forringelse af fradraget for faglige kontingenter.
Efter at have modarbejdet den danske fagbevægelse i 10 år sammen med Venstre og Konservative, kan Dansk Folkeparti lige pludselig godt se sammenhængen mellem en stærk fagbevægelse og et organiseret arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Lønninger ned til 30 kroner i timen
De fleste kan også huske, at Dansk Folkeparti i forbindelse med sagen om Restaurant Vejlegården var med til at stille det berygtede beslutningsforslag i Folketinget med navnet B 92 i sommeren 2012.
Forslaget ville betyde, at man ikke ville kunne lave faglig konflikt mod virksomheder, som allerede har tegnet overenskomst. Det ville også indbefatte de overenskomster, som måtte være indgået med en polsk lønmodtagerorganisation med lønninger på polsk niveau helt ned til 30 kroner i timen. Det slog Beskæftigelsesministeriets embedsmænd fast.
B 92 blev i øvrigt stillet med Ulla Tørnæs – der nu er Venstres EU-spidskandidat – som fremmeste fortaler sammen med DF’s arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
Ingen konkrete tiltag mod social dumping
Samtidig må man hæfte sig ved, at de fleste tiltag, der er blevet lavet for at modvirke social dumping, er kommet til i perioden efter 2011, da den nye regering trådte til.
Det omfatter eksempelvis styrket indsats mod ulovlig cabotage-kørsel, et styrket Arbejdstilsyn, flere arbejdsklausuler og et styrkelse af det såkaldte RUT-register, hvor alle udenlandske lønmodtagere skal være indtegnet. Dansk Folkeparti formåede ikke i perioden fra 2001 til 2011 at gøre noget ved de voksende problemer, selv om deres mandater var nødvendige for, at VK-regeringen kunne tælle til 90. Et veto til gavn for danske lønmodtagere var fuldstændigt fraværende.
Det må være tydeligt for enhver, at Dansk Folkepartis kamp for den danske lønmodtager er opfundet til lejligheden. Social dumping er af alle blevet udnævnt som EU-valgkampens varme kartoffel, og derfor undrer det ikke, at Dansk Folkeparti pludselig melder sig i kampen for anstændige arbejdsforhold for alle. Men når der pludselig stilles krav til, at ens ord skal have været fulgt af handling, så kniber det for Morten Messerschmidt og hans partifæller. Ja, faktisk viser ovenstående gennemgang af Dansk Folkepartis forslag og handlinger helt det modsatte.
Jakob Esmann (f. 1993) er stud.mag. i tysk ved Aarhus Universitet og præsident for Ungdommens Nordiske Råd. Han er desuden medlem af DSU’s forretningsudvalg.