Super-Jonas skal lede Arbeiderpartiet

Som udenrigsminister fik han øgenavnet ”Super-Jonas”, og Arbeiderpartiets superhelt med den ikke så traditionelle arbejderbaggrund skal nu forsøge at bringe Norges socialdemokrater tilbage til magten i 2017.
Ganske som ventet blev det mandag den 19. maj offentliggjort, at Stoltenberg-regeringens mest populære minister, Jonas Gahr Støre, skal være ny leder for Arbeiderpartiet i Norge.

Der kom bestemt ikke som nogen overraskelse, da Arbeiderpartiets valgkomite, det udvalg som indstiller kandidater, fortalte, at man har indstillet 53-årige Støre til ny partiformand. Posten er som bekendt blevet ledig efter at Jens Stoltenbergs blev valgt som ny generalsekretær for NATO.

Valget af Arbeiderpartiets nye formand sker formelt på det ekstraordinære landsmøde den 14. juni, hvilket dog burde være en ren formalitet, eftersom Støre er indstillet af en enig valgkomite, og der i øvrigt ikke på noget tidspunkt har været egentlig tvivl om hvem, der skulle overtage efter Jens Stoltenberg.

Eksternt link: Se Jonas Gahr Støres reaktion på valgkomiteens indstilling

En anderledes socialdemokrat
Jonas Gahr Støre var udenrigsminister og senest sundhedsminister i Stoltenbergs regeringer fra 2005 til 2013. Støre viste sig hurtigt som en af regeringens stærkeste kort og har længe været en af sit partis største stjerner. Det er dog ikke en traditionel opvækst i Norges arbejderklasse eller i Arbeiderpartiet og AUF, der kendetegner Støre.

Selvom det bestemt ikke er nogen nyhed at vælge en akademiker som leder for de norske socialdemokrater, skiller Støre sig alligevel en smule ud. Han har ikke en baggrund i den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF, som sin forgænger Stoltenberg og dennes forgænger Gro Harlem Brundtland, og han fremgik som regeringens klart rigeste minister, med en formue på godt 40 millioner kroner, ifølge Norges åbne skattelister.

Fra Vestkanten til Arbeiderpartiets top
Gahr Støre er opvokset i den pæne del af Oslo, Vestkanten, og med en betydelig familieformue i kraft af salget af farfarens ovnfabrik, er Støres baggrund mere privilegerede end de flestes i det ellers så privilegerede Norge. Han er uddannet i statskundskab fra Sciences Po i Paris og blev i 1989 hentet ind som specialrådgiver til Statsminister Brundtlands kontor. Året forinden havde han søgt et job som udenrigspolitiskrådgiver for det konservative Høyres Stortingsgruppe, men valgte i sidste ende at takke nej til stillingen, som han ellers blev tilbudt.

Med en familiebaggrund ulig folk flest og en politisk opvækst uden for AUF og Arbeiderpartiets strukturer, er Støre alligevel på vej til at blive sit partis næste leder – og det uden skyggen af egentlig modstand eller kritik.

Den første politiske udnævnelse i Arbeiderpartiet fik han, da han i 2000 blev stabschef for statsminister Jens Stoltenberg og dermed en del af dennes inderkreds. Derfor blev han også uden at være medlem af Stortinget udnævnt som udenrigsminister, da Stoltenberg vendte tilbage til magten i 2005. Frem til da havde Støre været generalsekretær for Norges Røde Kors og engageret i Arbeiderpartiets internationale arbejde.

Støres tid som udenrigsminister står der stor respekt om i både parti, internationale kredse og den norske offentlighed. Her stod han for en aktiv politik med fokus på at styrke Norges internationale position som fredsmægler og foregangsland. Udviklingsbistanden blev sat op til det højeste niveau i verden, der blev investeret massivt i regnskoven og vaccinationer til verdens børn – og Norge indgik i både modig og kontroversiel dialog med terrororganisationer som for eksempel colombianske FARC og palæstinensiske Hamas.

Ved valget i 2009 blev Jonas Støre medlem af Norges Storting, hvorefter han fortsatte i sin rolle som udenrigsminister. Støres troværdighed, kompetence og karisma gjorde ham populær og respekteret som udenrigsminister. Og det var lige præcis de kvaliteter, Arbeiderpartiet og regeringen havde brug for i 2012 på posten som sundheds- og omsorgsminister. Skandaler og kritik af sundhedsvæsnet i Norge havde i længere tid plaget regeringen, og det var dybt problematisk på et så vigtigt velfærdsområde.

Da Støre blev flyttet fra udenrigs- til sundhedsministeriet skete det for at rydde op og sætte trumf på en af Arbeiderpartiets vigtigste mærkesager frem mod valget i 2013. Et Stortingsvalg der som bekendt endte med et nederlag for den rødgrønne regering, men med Støres stjerne blandt partimedlemmer og vælgere intakt.

Daværende udenrigsminister Jonas Gahr Støre møder folketingets formand Mogens Lykketoft i 2012. (Foto: folketinget.dk)  

En samlende leder
Støre er således ikke opvokset i Arbeiderpartiet, men alligevel nyder han respekt og anseelse. Selvom nogen har rynket på næsen af hans baggrund og gerne så en leder med tættere tilknytning til partiet og fagbevægelsen, er der ingen tvivl om hans støtte til partiet og arbejderbevægelsen i øvrigt.

Man skal efterhånden et stykke tilbage for at finde en ”rigtig arbejder” som leder af partiet, og Jens Stoltenberg kom, som barn af tidligere udenrigsminister Thorvald Stoltenberg, bestemt heller ikke fra trange kår, hvorfor problematiseringen af Støres overklassebaggrund har fyldt mindre, end man måske kunne have troet.

Støres første store indenrigspolitiske test var i 2011, da han som udenrigsminister stod i spidsen for et udvalg, der skulle udforme en samlet integrationspolitik for partiet. Selvom integration og indvandring har været kontroversielt i Arbeiderpartiet som i det danske Socialdemokrati, lykkedes det Støre at finde fælles fodslag i partiet og undgå de samme værdipolitiske kriser, som har plaget de danske partifæller.

Selvom Stoltenberg har været en særdeles populær partileder og statsminister, fremhæves Støre af flere som en mere inkluderende og lyttende leder end sin forgænger. Hans tilgang til politik kan også opfattes som mere akademisk, eller i hvert fald mere optaget af de store linjer end Stoltenberg, der er særdeles pragmatisk og resultatorienteret politiker.

Støre har på dagen for sin officielle nomination selv fremhævet behovet for at lytte og inddrage folk i at forny Arbeiderpartiets politik. Desuden peger han selv på sundhed, klima og uddannelse som afgørende mærkesager fremover.

Fra superhelt til statsminister?
Når Støre bliver formand for Arbeiderpartiet vil fokus være rettet mod de kommende valg – lokalvalg i 2015 og Stortingsvalget i 2017. Selvom partiet selv fik et på mange måder okay valg i 2013, er der fortsat langt til et nyt flertal for centrumvenstre, og de færreste tror på, at man vinder valg blot ved at skifte partileder.

Vist er Støre populær, men Arbeiderpartiet har brug for politiske svar, der kan udfordre de borgerlige med Høyre og Fremskridtspartiet i front. I et land uden høj arbejdsløshed og en særdeles robust økonomi, er der behov for at vinde de værdipolitiske slagsmål og dominere diskussionen om, hvordan det norske samfund skal udvikle sig.

Efter det formelle valg af Støre som partileder skal der for alvor tages hul på fornyelsen af politikken - og muligvis partiet og dets ledelse i øvrigt. Der skal kun vælges ny partileder til landsmødet i juni, men til det ordinære landsmøde i oktober er spørgsmålet, om der sker flere udskiftninger i partitoppen. Flere ønsker den i baglandet og fagbevægelsen populære Trond Giske ind i ledelsen, og mange peger på, at Støre netop har brug for at omgive sig med folk, der er vokset op i partiet og arbejderbevægelsen.

Meget taler for, at Støres personlige som politiske kvaliteter er de rette til at udfylde rollen som partileder og udgøre et både seriøst og attraktivt alternativ til statsminister Erna Solberg. Men selv Super-Jonas får brug for et stærkt parti, der formår at udfordre højrefløjens idéer og sætte kursen for Norge fremover.

Jonas Gahr Støres CV
2013: Finansordfører i Arbeiderpartiet
2012-2013: Sundheds- og omsorgsminister
2005-2012: Udenrigsminister
2003-2005: Generalsekretær i Norges Røde Kors
2002-2003: Bestyrelsesformand i Econ analyse
2000-2001: Statssekretær og stabschef ved Statsministerens Kontor
1998-2000: Stabschef i World Health Organization
1989-1995: Embedsmand ved Statsministerens Kontor
1985: Kandidat i statskundskab med speciale i historie og samfundsøkonomi fra Institut d’Etudes Politiques de Paris

Jonas Manthey Olsen (f. 1988) er vicepræsident for Unge Europæiske Socialdemokrater og tidligere næstformand for DSU.


Kommentarer fra Facebook