I flere uger bed 200 bornholmske slagteriarbejdere negle sammen med deres familier. Var de købt, eller var de solgt? De standhaftige slagteriarbejdere stod fast og sagde pænt nej tak til lønnedgang. I stedet anviste de på bedste vis en række alternative løsningsforslag, som skulle effektivisere driften af slagteriet og dermed skaffe de 25 millioner kroner for, at slagteriet kunne løbe rundt.

Som en pludselig redningskrans valgte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) at gå ind i konflikten for at finde en løsning sammen med de to parter; fagforbundet NNF og Danish Crown. Løsningen blev, at der skal etableres et medarbejderinvesteringsselskab, som de ansatte skyder en del af deres løn i. Denne virksomhedsform er blevet mulig som et resultat af regeringens fødevarepolitiske vækstplan fra foråret, og en del af løsningen blev også, at staten skulle give et milliontilskud til etableringen af denne nye ordning. Medarbejderne stemte i går, torsdag, ja til aftalen.

Det er naturligvis glædeligt og interessant, at der blev fundet en løsning. Det er interessant, at ministeren på den måde gik i aktion for at sikre de bornholmske slagteriansatte deres levebrød. Men det allermest interessante er faktisk, hvem der var totalt usynlig i hele debatten.

Svaret er Dansk Folkeparti. Et parti, som ynder at kalde sig et arbejderparti, og som påstår at ville kæmpe for de danske lønmodtagere og deres rettigheder. Har DF været ude og kæmpe for og forsvare de bornholmske slagteriarbejdere? Har DF engageret sig i kampen for et arbejdsmarked med gode løn- og arbejdsvilkår? Svaret er nej.

Kristian Thulesen-Dahl har ikke nævnt den bornholmske konflikt med ét eneste ord på sin ellers aktive Facebook-profil. Dansk Folkeparti har ikke sendt én eneste pressemeddelelse ud om sagen. Flere Google-søgninger giver heller ikke nogle resultater, som skulle pege henimod, at DF på nogen som helst måde skulle have bekymret sig om de bornholmske lønmodtagere eller skulle have foreslået en løsning.

Lidt polemisk kunne man sige, at det er tankevækkende, at Dansk Folkeparti gerne fylder sendefladen ud i kampen for dansk svinekød i daginstitutionerne, men samtidig er partiet bedøvende ligeglade med de medarbejdere, der skal producere det i den danske fødevarebranche.

Dansk Folkeparti taler i store vendinger om mangt og meget, men så snart det kommer til at sikre konkrete løsninger på helt konkrete problemer i dagligdagen for helt almindelige mennesker, så er idékataloget tomt. Partiet råber gerne op om danske værdier, dansk madkultur og danske løn- og arbejdsvilkår fra de fine kontorer på Christiansborg, men Dansk Folkeparti magter simpelthen ikke at levere, når det kommer til stykket.

Et rigtigt arbejderparti kæmper for danske arbejdspladser og for ordentlige løn- og arbejdsvilkår og leverer reelle løsninger, når det virkelig gælder.