Jeg har valgt Borgbjerg. Yes.

Ideologien fik frit løb, da Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og borgmester H. C. Østerby talte om socialdemokratiske tænkere og Socialdemokratiets fremtid.
Foto: Mette Schmidt Rasmussen

”Det er egentlig meget simpelt. Partier uden ideologi har svært ved at finde vej. Se for eksempel på, hvordan det gik Centrum-Demokraterne,” startede Anders Dybdal, redaktør på bogen Socialdemokratiske Tænkere, da Tænketanken Cevea afholdt dagens første arrangement på Folkemødet.

Bogen ”Socialdemokratiske Tænkere” udkom i april måned, og Cevea havde inviteret Anders Dybdal til at fortælle om tankerne bag projektet, men samtidig også bedt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, folketingskandidat Peter Hummelgaard og borgmester i Holstebro H. C. Østerby om at komme med hver deres favorittænker.

Det gik meget godt for de to herrer, men Mette Frederiksen havde måttet give op:

”Jeg kan ikke kun vælge én tænker. Vi er en bevægelse med mange facetter, og derfor har jeg også været nødt til at vælge flere.”

Borgbjerg passer godt ind i vores tid
”Jeg har valgt Frederik Borgbjerg,” sagde Peter Hummelgaard.

”Yes,” udbrød Mette Frederiksen. Borgbjerg var også blandt hendes favoritter sammen med blandt andre Eduard Bernstein og K. K. Steincke, og da Peter Hummelgaard begrundede sit valg, fremhævede han især Frederik Borgbjergs kamp mod ulighed og for bedre vilkår for arbejderbørnene:

”Der var ikke noget, der hed nødvendighedens politik i Frederik Borgbjergs optik. Ikke nogle dag til dag-løsninger. Det var lange, seje træk med reformer, der havde 20-30 års udsigt. Og jeg synes, at han passer godt ind i den tid, vi lever i her efter 2008 og krisen.”

H. C. Østerby havde derimod valgt en kandidat, som ikke var lige populær alle steder. Nemlig den britiske sociolog Anthony Giddens:

”Ja, Mette (Frederiksen, red.), jeg er godt klar over, at han ikke er din favorit, og jeg er aldeles heller ikke enig i alt, han siger. Men jeg er enig i hans synspunkt om, at staten hellere skal investere i human kapital frem for at yde et direkte økonomisk tilskud.”

Stærk ideologi giver et stærkt parti
Den del var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen dog også enig i:

”Det største demokratiske problem, vi har i dag, er de ulige muligheder. Omkring halvdelen af de kontanthjælpsmodtagere, vi har lige nu, er selv børn af kontanthjælpsmodtagere. Groft sagt er kontanthjælpen gået i arv. Det var jo ikke det, der var meningen.”

Mette Frederiksen slog samtidig fast, at selvom der skal tages hensyn til de kontanthjælpsmodtagere, som ikke er klar til for eksempel at tage en uddannelse, så skal man heller ikke være bange for at sige til dem, der kan, at de skal væk fra offentlig forsørgelse:

”Hvis vi skal holde fast i det ideologiske, så kan jeg jo rigtig godt lide Bernsteins synspunkt om, at det er frihed, der er målet for socialdemokratismen. Ikke lighed. Lighed er midlet til at nå målet. Og der er altså ikke noget forherligende ved at være på kontanthjælp.”

Redaktør Anders Dybdals håb med bogen er, at den kan være med til fremadrettet at sikre en stærk socialdemokratisme hos Socialdemokraterne:

”Partier med en stærk ideologi er succesfulde partier, og derfor kan det være fornuftigt at kigge tænkernes tanker igennem,” sluttede han af.


Kommentarer fra Facebook