DA og V blander æbler og pærer

Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre efterlader i debatten om beskæftigelsesreformen ofte det indtryk, at uddannelse af arbejdsløse ikke virker og er spild af penge. Kritikken skyder forbi.
Uddannelse er en god investering både for den enkelte og samfundet. Som Carsten Koch-udvalget skriver i sin rapport: ”Der er generel evidens for, at en uddannelse er en god investering for den enkelte og for samfundet som helhed”.

Foto: Harry Nielsen, 3F

I debatten om den kommende beskæftigelsesreform efterlader mange udtalelser fra Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre det indtryk, at uddannelse af de arbejdsløse ikke virker og i værste fald er spild af penge. I debatten har DA og Venstre blandt andet sammenlignet erfaringerne fra ”Kundskabsløftet” i Sverige med regeringens satsning på at gøre ufaglærte til faglærte. Men DA og Venstre blander æbler og pærer.

Det svenske ”Kundskabsløftet”, hvor man løftede nogle almene kompetencer i matematik, svensk, engelsk og brug af it, kan ikke sammenlignes med at gøre ufaglærte til faglærte, som er sigtet i regeringens udspil.

Man opnår nemlig ikke nødvendigvis en erhvervskompetencegivende uddannelse ved at få løftet nogle generelle kompetencer inden for enkelte skolefag - det gør man derimod i udspillet til beskæftigelsesreformen, når man går fra ufaglært til faglært.

Fakta er, at jobrettet uddannelse til bestemte typer af ledige kan betale sig både for den enkelte og for samfundet. Studier viser blandt andet, at AMU-kurserne i Sverige har fungeret godt i det seneste årti. De gunstige effekter begrundes blandt andet med langt større målrettethed, end hvad der var tilfældet i 90’erne. Derfor giver DA’s og Venstres sammenligninger med, hvad man gjorde med ”Kundskabsløftet” fra 1997 og fem år frem i Sverige, heller ikke så meget mening.

Netop målrettet uddannelse er noget Carsten Koch-udvalget har peget på som helt afgørende, og det er det, som præger reformudspillet.

DA og Venstre har også peget på, at de hidtidige erfaringer herhjemmefra viser, at uddannelse af de arbejdsløse har tvivlsomme effekter. Igen generaliserer DA og Venstre. Det er rigtigt, som det også er beskrevet i Carsten Koch-udvalgets udredningsrapport, at uddannelsesaktiveringen, som vi kender den i dag, langt fra altid har den ønskede effekt, og at resultaterne er meget blandede.

Men her er det vigtigt at huske på, at uddannelsesaktiveringen, som vi kender den i dag, meget sjældent giver ufaglærte en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens uddannelsesløftet i reformudspillet vil give ufaglærte en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det uddannelsesløft, reformen lægger op til, kan derfor heller ikke sammenlignes med uddannelsesaktiveringen, som vi kender den i dag – det er to helt vidt forskellige ting.

Derfor kan man heller ikke overføre de blandede erfaringer, man har fra den hidtidige uddannelses- og opkvalificeringsindsats, til den nye beskæftigelsesreform.

Voksenlærlingeordningen, som i dag er en af de få muligheder, der eksisterer i den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor ufaglærte kan blive faglærte, har faktisk vist sig at have positive effekter for ufaglærte ledige. Det er også fremhævet af Carsten Koch-udvalget.

Uddannelse er en god investering både for den enkelte og samfundet. Som Carsten Koch-udvalget skriver i sin rapport: ”Der er generel evidens for, at en uddannelse er en god investering for den enkelte og for samfundet som helhed”.

Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har, som det også tydeligt fremgår af Carsten Koch-udvalgets rapport, en langt tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end ufaglærte, og derudover opnår personer med en erhvervsfaglig uddannelse også en højere livstidsindkomst end ufaglærte, hvilket også bidrager til flere skatteindtægter for samfundet.

Samfundsøkonomisk giver det god mening at sikre at flere får en erhvervsfaglig uddannelse. Derudover skal man også huske på, at de ufaglærte job, vi har mistet under krisen, ikke kommer igen. Og virksomhederne får hele tiden brug for mere specialiseret arbejdskraft. Uanset om der er krise eller ej, falder behovet for ufaglært arbejdskraft nemlig markant de kommende år, mens behovet for veluddannet arbejdskraft vokser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds fremskrivninger viser, at vi i 2020 kan komme til at mangle cirka 30.000 faglærte personer, hvis vi ikke får uddannet markant flere faglærte.

Derfor giver uddannelsessatsningen i reformudspillet god mening.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

Indlægget er oprindelig bragt på Berlingskes Politiko-site den 6. juni.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Annonce