Analysen indeholder ellers en god nyhed. Fattigdommen er faldet fra 2011 til 2012. Det er første gang i et årti. Men 25 procent af de danske kommuner får ikke andel i den positive nyhed. Kommuner som for eksempel Langeland, Norddjurs og Høje Taastrup.

”Det er kommuner, som har en høj andel af fattige, og som får stadigt flere. Den økonomiske udvikling går ligesom deres næse forbi, og det forstærker den her polarisering mellem rig og fattig. Det er en ond cirkel, og der er ingen snuptagsløsning,” siger direktør i AE Lars Andersen.

Selvom man skulle tro det, så vil det ikke engang hjælpe at sætte de offentlige ydelser markant op, slår Lars Andersen fast. Der skal en langsigtet og flerstrenget indsats til.

Vi kan ikke klare det selv
At der ikke findes en let løsning, ved Lisa Pihl Jensen, 1. viceborgmester i Langelands Kommune for Socialdemokraterne. Hun har ikke selv læst undersøgelsen fra AE, men som byrådsmedlem er hun selv med, når beslutninger skal træffes:

”Siden kommunalreformen har vi som kommune ikke kunnet klare os selv. Og vi har gjort det hele. Der er kun tre skoler tilbage på hele øen. Det er skruen uden ende. Økonomisk er det ikke blevet bedre for os af at lægge sammen,” siger hun til Netavisen Pio.

Ifølge AE’s analyse har Langelands Kommune haft en stigning på 23,5 procent fra 2011 til 2012 i antallet af fattige. Det er en absolut førsteplads. Og ifølge Lisa Pihl Jensen er det især udligningsreformen fra 2013, som gør det svært for langelænderne:

”Den nye udligningsreform lægger vægt på antallet af indbyggere. Men hvert år dør 225 af vores borgere, uden at samme antal kommer til. Det betyder helt konkret, at vi hvert år mister 16 millioner kroner. Det svarer til, hvad vi alligevel skal spare årligt.”

Uddannelse skaber arbejde
Hvis den sidste fjerdedel af kommunerne skal med og bryde ud af fattigdommen, så skal der fokuseres benhårdt på uddannelses- og erhvervspolitikken, siger Lars Andersen:

”Det handler først og fremmest om at få uddannet sine unge, så der kommer nogle faglærte, der kan skabe nogle arbejdspladser. Geografisk er Lolland eller Langeland jo ikke mere udkant end Vestjylland, men dér er en anden tradition for uddannelse, og derfor klare vestjyderne sig faktisk ret godt.”

Og på Langeland ved Lisa Pihl Jensen også godt, at det der med at bede om flere penge ikke er vejen frem:

”Vi søger alle de puljer og forsøgsordninger, vi kan, for at gøre det bedre. Men jeg håber, at man - for eksempel med udligningsreformen - med tiden vil lave nogle aftaler, som giver bedre mening. For lige nu bider det hele sig selv i halen.”

FAKTA
Fra 2002 til 2012 er antallet af økonomisk fattige – borgere der har levet i fattigdom i mere end tre år – fordoblet fra 20.000 til 44.100 mennesker.

De ti kommuner, der har oplevet den største stigning i økonomisk fattigdom fra 2011 til 2012, er: Langeland, Norddjurs, Gribskov, Hørsholm, Thisted, Odder, Høje-Tasstrup, Haderslev, Varde og Guldborgsund.

Fordelt på regioner er Region Hovedstaden den region, der har den største andel af økonomisk fattige.