En ny rapport fra Tænketanken Cevea ”Framing af ledighed” kortlægger, hvordan tonen over for de ledige er skærpet over de senere år og hvordan ledighed i stigende grad gøres til et individuelt ansvar.

Cevea har på baggrund af over 1.000 avisartikler undersøgt, hvordan ledige omtales i de fem største danske aviser, og det viser sig, at 1 ud af 5 artikler i dag fremstiller ledighed som den enkelte lediges egen skyld.

I 2013/14 giver man de ledige skylden for deres ledighed i 22 pct. af artiklerne, mod bare 7 pct. af artiklerne i 1993.

I rapporten viser tænketanken, hvordan andelen af artikler, hvor ledighed overvejende omtales som selvforskyldt, er mere end tredoblet i den periode over 20 år, som undersøgelse går på. I 2013/14 giver man de ledige skylden for deres ledighed i 22 pct. af artiklerne, mod bare 7 pct. af artiklerne i 1993. I 2003 var andelen 9 pct., så det største skred ser ifølge undersøgelsen ud til at være sket inden for de seneste 10 år.

Ifølge Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen er udviklingen mod en hårdere tone over for den enkelte ledige bekymrende:

”Når ledighed i stigende omfang omtales som selvforskyldt, så har det store konsekvenser både for vores opfattelse af samfundsøkonomien, for arbejdsgivernes rekrutteringslyst og særligt for den enkelte ledige. Det er helt misvisende at give den individuelle Vestas-arbejder skylden for de massefyringer, som vindmøllegiganten har foretaget under den globale økonomiske krise. Vi er med den nuværende debat i fuld gang med at opdele danskerne i værdigt og uværdigt trængende, og det resulterer i, at alle, der for en kortere eller længere periode bliver ledige og får brug for fællesskabets støtte, mistænkeliggøres.”

Piskeslag over ledige legitimeres gennem den negative omtale
Det er altså tilsyneladende ikke længere en selvfølge, at de ledige omtales som ligeværdige medborgere, der ønsker sig arbejde. Det har ifølge analysechef Jens Jonatan Steen indflydelse på, hvilken politik der kan føres og bliver ført på området:

”Når der tegnes et bestemt billede af ledige som dovne og arbejdssky elementer, så bliver det langt mere legitimt at sænke deres ydelser og skrue bissen på med øgede incitamenter og sanktioner. Også selvom effekterne af dette er yderst tvivlsomme. Imens er andre redskaber til at få ledige i arbejde, såsom offentlige investeringer, gemt helt af vejen – og det er en skam. En vigtig pointe er således, at omtalen af ledighed også er bestemmende for de redskaber, som vi tager i brug politisk.”

Her berører Jens Jonatan Steen en af de helt centrale pointer i den forskningsmetode, som Ceveas rapport anvender, nemlig at sproget kan være med til at bane vejen for bestemte politiske indgreb. Forskningsretningen kaldes framing og kan groft sagt oversættes med italesættelse, vinkling eller rammesætning.

Det er hverken fair eller fremmende for beskæftigelsen, at give krisens direkte ofre – de arbejdsløse - skylden for krisen. Simon Bauer, Min A-kasse

At framing kan påvirke folks politiske holdninger, fremgår blandt andet af professor ved Aarhus Universitet Rune Slothuus’ studier. De viser, at politiske aktører og medier bedre kan overtale folk til at acceptere ellers upopulære nedskæringer på velfærdsydelser, hvis de stigmatiserer modtagerne af ydelserne som uværdigt trængende.

Rapporten er blevet udarbejdet i samarbejde med Min A-kasse der i hverdagen oplever stigmatiseringens påvirkning:

"Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at mere end hver anden ledige oplever at føle sig mindre værd end andre. Samtidig ser vi, hvordan især langtidsledige vælges fra til jobsamtalerne, fordi chefen på forhånd forventer, at ’der nok er en grund til, at han/hun har været ledig så længe’. Det er vores håb, at Ceveas dokumentation af skredet i den offentlige debat vil få nogle af de centrale aktører til at stoppe op og tænke over, hvordan vi omtaler de medborgere, der er blevet ramt af arbejdsløshed. Det er hverken fair eller fremmende for beskæftigelsen, at give krisens direkte ofre – de arbejdsløse - skylden for krisen,” siger kommunikationschef Simon Bauer fra Min A-kasse.