I forbindelse med Socialdemokraternes sommergruppemøde annoncerede statsminister Helle Thorning Schmidt, at regeringen ønsker at fordoble fradraget på fagforeningskontingenter fra 3.000 kroner til 6.000 kroner om året. Det vil gøre det lidt billigere for den enkelte at være medlem af en fagforening og måske også få flere til at melde sig ind.

Man kan naturligvis sætte spørgsmålstegn ved timingen af forslaget, midt i en voldsom debat om dagpengene, men intentionerne er stadigvæk gode.

Statsministeren motiverede selv forslaget med, at det vil styrke lønmodtagernes stilling på arbejdsmarkedet:

”Ordentlige løn- og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv. Det kræver, at flere melder sig ind i en fagforening og står sammen om at kæmpe for bedre vilkår.”

Triviel reaktion fra de borgerlige
Der gik ikke lang tid, før prominente Venstre-folk var ude med deres sædvanlige beskyldninger om, at forslaget var tilbagebetaling for valgkampsstøtte, et hold kæft-bolsje til dagpengekritikerne eller slet og ret ”blodpenge”.

Kritikken fra de borgerlige er, ud over at være triviel og forudsigelig, udtryk for et ideologisk tunnelsyn. Det, regeringen gør med sit forslag, er jo kun at føre tilstanden på arbejdsmarkedet tilbage til, hvor det var, før Venstre og Konservative gik til angreb på lønmodtagerorganisationerne i 00’erne.

I dag får arbejdsgivere fuldt fradrag for at være medlem af en arbejdsgiverorganisation som for eksempel Dansk Industri eller Dansk Erhverv. Omvendt får en lønmodtager kun et begrænset fradrag for at være medlem af for eksempel Fængselsforbundet, Dansk Sygeplejeråd eller Djøf, hvilket gør det til en økonomisk fordel at blive kunde i en af de gule fagforretninger, som eksempelvis Det Faglige Hus.

Hvorfor er det et problem, at lønmodtagere har fradragsmuligheder på deres fagforeningskontingent - men ikke et problem, når arbejdsgivere kan trække deres kontingent fra?

Venstre går arbejdsgivernes ærinde
Sandheden er, at Venstre om nogen har tradition for at forkæle sine venner i arbejdsgiverorganisationerne. I 2010 var det nemlig Venstre, der i forbindelse med genopretningspakken valgte at beskære fagforeningsfradraget for almindelige lønmodtagere, men på samme tid undlod at beskære arbejdsgivernes fradrag.

Det var også Venstres beslutning, at vi har en såkaldt partistøttelov, hvis primære formål er at lovgive om at medlemmer af fagforeninger skal kunne vælge partistøtte fra.

Venstre vil gerne bekæmpe fagforeninger, svække lønmodtagere og styrke arbejdsgivere. Derfor er de imod, at der er rimelig lige vilkår og ens regler for begge sider på arbejdsmarkedet.