Annonce

En (knap så) vild pjækkedag

Kendt iværksætter og socialdemokratisk folketingskandidat opfordrer folkeskoleleverne til en national pjækkedag ud i det private erhvervsliv.
Iværksætter Martin Thorborg, der er mest kendt for i en fjern fortid, at have lavet søgeportalen Jubii, og som i dag står bag iværksætterhjemmmesiden amino.dk opfordrer landets folkeskoleelever til at tage en national pjækkedag. Ikke for at sidde hjemme på sofaen og spise chips og spille PlayStation, men for at de kan komme ud og besøge en virksomhed og se hvad iværksætteri nu er noget for det.

”Jeg har længe drømt om at gøre "Pjækkedagen" til virkelighed og få tusindevis af børn ud og besøge en iværksætter og se hvordan man også kan lave sig en karriere, uden at man nødvendigvis har gået i skoler i 100 år,” skriver Martin Thorborg om initiativet som der endnu ikke er sat dato på.

Den nationale pjækkedag er ifølge Thorborg også et oprør imod tanken om at ”alle” skal have en lang akademisk uddannelse.

”Jeg har intet imod uddannelser, men jeg synes ikke, det er vejen frem for alle. Tværtimod. Man ødelægger en masse talent i et uddannelsessystem, der kapper en hæl og en tå for at lave den samme pølse," siger Martin Thorborg til b.dk.

Opbakning fra Tesfaye
Thorborgs initiativ bliver blandt andet bakket op af den socialdemokratiske folketingskandidat, murersvend og forfatter Mattias Tesfaye. På sin Facebook-profil skriver han.

”Landets politikere fra både højre og venstre, synes idéen er sympatisk, men vil ikke opfordre til pjækkeri. De mener, at den slags skal organiseres gennem skolen. Jamen for h... Så er halvdelen af virkelysten da allerede dræbt.

Hvis en skoleelev er så initiativrig, at han/hun selv finder vej ud i virkeligheden en enkelt dag, er det bare med at støtte op!” skriver han, blandt andet med adresse til Tesfayes egen partifælle, undervisningsordfører Annette Lind, der til berlingske.dk siger, at:

"Ideer om iværksætteri er en rigtig god ting, det har vi faktisk sat stor fokus på i forhold til den nye folkeskolereform. Men jeg vil aldrig nogensinde opfordre til pjækkedag, og jeg tror faktisk, at det meget nemt kunne løses på andre måder.”

Hvis man er interessereret i at følge Martin Thorborgss initiativ, så er der lavet en side på Facebook: https://www.facebook.com/pjaekkedagen

Er man selvstændig erhvervsdrivende og har lyst til at vise et par folkeskoleelever hvad det kræver at være iværksætte, så kan man Mattias Tesfaye på mattias@tesfaye.dk - så videreformidler han henvendelsen.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce