Sverige: Klassiske toner fra S

Gang i byggeriet, bedre velfærd og stop jagten på profit i folkeskolerne. Sådan lyder det klassiske valgprogram fra de svenske socialdemokrater, som lige nu kæmper om vælgernes gunst inden valget til den svenske rigsdag på søndag.
”Kløfterne som trækker Sverige fra hinanden skal mindskes – mellem mænd og kvinder, mellem storby og landdistrikter, mellem svenskfødte og indvandrede, mellem rig og fattig og mellem gammel og ung. Ethvert menneske behøves og kan bidrage. Ingen har det godt af at stå udenfor. Derfor er der brug for en ny samfundskontrakt. Den enkelte skal gives muligheder, til uddannelse og job, men skal også mødes af tydelige forventninger.”

Sådan indleder de svenske socialdemokrater deres valgprogram. Som et andet kærestebrev har det svenske socialdemokrati kaldt det for ”Kära framtid”.

Programmet – eller valmanifestet, som de kalder det – blev offentliggjort blot halvanden uge før valget, som er på søndag. Manifestet består af fire hovedtemaer: En ambitiøs jobpolitik, en kundskabsbåret fremtid, en pålidelig velfærd og en retfærdig verden. Manifestet byder ikke på nye toner fra det socialdemokratiske klaver, men er en af de gamle, klassiske sange om flere investeringer, nye arbejdspladser og bedre velfærd.

De svenske sosser går til valg på at ”stoppa vinstjakten i skolan”, og i stedet skal der investeres i mindre klasser, flere speciallærere og flere ressourcer til de skoler, som har de ”tuffaste förutsättningarna”, som det hedder.

Investeringer i arbejdspladser
Bl.a. vil Socialdemokraterna lave offentlige investeringer for at få flere arbejdspladser. Der skal bygges 20.000 nye boliger frem mod 2020, jernbanenettet skal udbygges, og der skal generelt være store investeringer i kollektiv trafik og infrastruktur. Samtidig ønsker partiet en ambitiøs klimapolitik og flere investeringer i bæredygtig energi.

En central mærkesag er også indførelsen af en såkaldt 90-dages-garanti for unge arbejdsløse, så de unge får enten arbejde, praktikplads eller uddannelsesplads inden for 90 dage.

Stop jagten på profit i velfærden
Under den borgerlige regering i Sverige har svenskerne været vidne til, at mange private virksomheder har fået lov til at drive skoler og hive profit ud af dem. De svenske sosser går til valg på at ”stoppa vinstjakten i skolan”, og i stedet skal der investeres i mindre klasser, flere speciallærere og flere ressourcer til de skoler, som har de ”tuffaste förutsättningarna”, som det hedder.

Socialdemokraterna vil arbejde for det, de kalder større frihed for professionelle medarbejdere. ”Teorierne om New Public Management, som var tiltænkt at effektivisere velfærden, har i mange tilfælde bureaukratiseret den. Sammen med de professionelle vil vi udvikle styringsmodeller, som skaber større frihed for medarbejderne i den offentlige sektor,” står der i valgprogrammet. Derudover skal der tilføres flere ressourcer til sundheds- og omsorgssektoren.

Derfor er det et ret godt spørgsmål, hvad der sker, hvis målingerne holder til på søndag – men den socialdemokratiske partiformand Stefan Löfven får serveretten til at danne en regering – måske en mindretalsregering – hvis hans rød-grønne blok bliver større end den borgerlige firepartiregering.

Fra svenske banker til svenske bedsteforældre
De svenske pensionister skal slippe billigere i skat, hvis det står til Socialdemokraterna. Det skal se mod, at bankerne, millionærerne og dem, der forurener, skal bidrage mere til fælleskassen. En del af finansieringen er også at afskaffe nogle af de særlige afgiftsskattelettelser, som Reinfeldts regering har givet erhvervslivet, bl.a. den nedsatte afgift, som virksomheder betaler, hvis de ansætter unge.

Svenskerne går til valgurnerne til både lokalvalg, regionsvalg og rigsdagsvalg på søndag. Ifølge de seneste målinger står den rød-grønne opposition til at blive størst med 47,4% mod den borgerlige firkløverregerings 38%.

Rød blok står til at blive størst, men...
Når regnestykket ikke går op, skyldes det Dansk Folkepartis svenske modstykke, Sverigedemokraterna, som står uafhængigt af de to blokke og risikerer at blive tungen på vægtskålen med sine ca. 10 %. Derudover risikerer venstrefløjen stemmespild, fordi det nye Feministisk Initiativ står til knap 3 % af stemmerne – vel at mærke under den svenske spærregrænse på hele 4 %.

Derfor er det et ret godt spørgsmål, hvad der sker, hvis målingerne holder til på søndag – men den socialdemokratiske partiformand Stefan Löfven får serveretten til at danne en regering – måske en mindretalsregering – hvis hans rød-grønne blok bliver større end den borgerlige firepartiregering.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce