Færre bryder den sociale arv i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en ny analyse, der viser, at færre unge bryder den sociale arv. Det er især unge med ufaglærte forældre, som ikke får mere uddannelse end grundskolen.
Antallet af unge på 25 år, der bryder den sociale arv ved at fuldføre en ungdomsuddannelse, er dalet. Siden 2001 er antallet af mønsterbrydere faldet fra 59 procent til 54 procent i 2013. Det betyder, at samlet set er det kun lidt over halvdelen af de unge på 25 med ufaglærte forældre, der bryder mønstret og tager mere uddannelse end blot grundskolen.

AE’s analyse viser, at forældrenes uddannelsesniveau har stor indflydelse på, hvor langt børnene kommer i uddannelsessystemet.

Blandt de forældre, der har en videregående uddannelse, er det for eksempel kun 13,4 procent af ungerne, der som 25-årige er ufaglærte.

Men kigger man på de ufaglærte forældre, er cirka halvdelen af deres børn også ufaglærte, når de er 25 år.

Af de børn, der formår at bryde den sociale arv, er det især kvinderne, som får en uddannelse. Mens det kun er lidt under halvdelen af mændene med ufaglærte forældre, der tager en uddannelse, er kvinderne oppe på næsten 60 procent. Og når det gælder de videregående uddannelser er kvinderne også foran mændene.

Du kan læse hele analysen fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd her.


Flere artikler om emnet

Annonce