Privatskoler skal løfte et socialt ansvar

Når det offentlige betaler 70 procent af privatskolernes udgifter, så er det også rimeligt, at det offentlige stiller krav til privatskolerne om at tage et større socialt ansvar i vores samfund.
Grundskolen er et af de få steder, hvor børn fra forskellige sociale kår kan finde hinanden i venskaber. Hvor de kan få en forståelse for hinanden, mens de vokser til og oplever verden åbne sig. Men det kræver, at børn fra forskellige sociale lag rent faktisk går på skole med hinanden.

I hovedstadsområdet vælger hvert fjerde forældrepar en privatskole til deres barn. På landsplan er det hver sjette. Mange flere forældre skriver deres børn op til privatskole for at være sikre på at kunne give dem de bedste kort på hånden.

Det forstår jeg godt.

Udfordringen er bare, at privatskolernes muligheder for at gøre netop dét - give børnene de bedste kort på hånden - er bedre end folkeskolens, for vi stiller ingen krav til privatskolerne om, at de skal være med til at løfte et socialt ansvar. Ligesom vi for eksempel stiller krav til boligforeninger og private leverandører, der sælger varer og tjenester til det offentlige.

I den politiske debat virker det nærmest tabubelagt at stille krav til privatskolerne. Det forstår jeg ikke. Det er det offentlige, der betaler 70 procent af privatskolernes udgifter. Så er det vel også rimeligt, at vi som samfund kan stille krav om, at de skal løfte et socialt ansvar?

Jeg foreslår helt konkret fire indsatser, som skolerne skal leve op til for at modtage offentligt driftstilskud.

De skal for det første tage imod udsatte børn, som, kommunen mener, vil have godt af skoletilbuddet. Der er mange ressourcestærke forældre på privatskolerne, som tager et stort socialt ansvar i idrætsklubber og andre steder. Jeg er sikker på, at mange også gerne ville tage sig lidt ekstra af en klassekammerat, der har behov for det.

Sådan er det allerede nogle steder, men i dag er det faktisk lovligt at drive en privatskole, der kun er åben for byens bedste børn. Sådan skal det ikke være.

For det andet bør der indføres et loft over, hvor meget forældrene selv skal betale. For der er skoler i Danmark, der fungerer som egentlige rigmandsskoler, hvor man skal have en høj indkomst for at få plads. Det er fint nok. Jeg synes bare ikke, det er noget, det offentlige skal understøtte.

Der bør også være regler for, hvornår man må smide elever ud. Én af de helt store forskelle på privatskoler og folkeskoler er, at privatskolerne kan vælge at smide vanskelige elever ud, når de er trætte af dem. Det kan man ikke sådan uden videre i folkeskolen.

Endelig bør der for det fjerde være åbne kriterier for, hvordan man udvælger børn til sin privatskole. Nogle steder er det først til mølle, andre steder vælger man ud fra, at der skal være lige mange drenge og piger i klasserne, men der er også de skoler, hvor rygterne går om, at man kun vil have de børn med de fineste navne.

Grundskolen er et af de få steder, hvor børn fra forskellige sociale kår kan finde hinanden i venskaber. Hvor de kan få en forståelse for hinanden, mens de vokser til og oplever verden åbne sig.

Men det kræver, at børn fra forskellige sociale lag rent faktisk går på skole med hinanden.

Den danske friskoletradition er god og har fungeret glimrende i mange år, hvor alternative skoleformer er groet op og har inspireret det øvrige skolevæsen til at udvikle sin pædagogik. Det skal fastholdes.

Men det er tid til at sikre, at også de private skoler bidrager med at løfte et større socialt ansvar. At de bidrager til at bryde den negative sociale arv og er med til skabe større lighed på uddannelsesområdet.

Sine Heltberg (f. 1976) er kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg og ny folketingskandidat samme sted. Hun har været aktiv i Socialdemokratiet siden folkeskolen og er i dag medlem af blandt andet Undervisningsudvalget på Frederiksberg. Sine Heltberg har en samfundsvidenskabelig uddannelse fra RUC og er til daglig ansat i Erhvervs- og Vækstministeriet.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook