I lang tid har vi talt om, at Danmark er ved at knække over på midten, at vi er ved at få et land delt op i A- og et B-hold. En af årsagerne er, at danskerne i lang tid er vandret fra land til by. Såkaldt urbanisering.

Da industrialiseringen begyndte i Danmark i slutningen af det 19. århundrede, skete der radikale ændringer i demografien. I dag ser vi samme tendens.

Danskerne vandrer fra landet til de store byer, fordi det er der, arbejdspladserne og uddannelserne ligger. Kun 15 kommuner uden for hovedstaden oplever nettovækst i befolkningstallet. 63 kommuner oplever, at befolkningen i højere grad flytter ud, end nye flytter til. Landdistrikterne affolkes.

Vi er med andre ord ved at skabe et skævt Danmark, hvor urbaniseringen bliver forstærket af en centralisering af de store statslige arbejdspladser, de højere uddannelsesinstitutioner og vores professionelle forskningsenheder.

Et eksempel til illustration heraf: Kystdirektoratet ligger i Lemvig, det har det gjort siden 1973, men en række af arbejdspladserne skal flyttes til København på af ministerielle omlægninger.

Anders Hedetoft, forsker ved Center for Regional Turismeforskning, har i forbindelse med landdistrikternes udfordringer udtalt til Ugebrevet A4:

”Der er en braindrain fra landet. Det gør det endnu sværere for yderområderne at tiltrække arbejdskraft, for de veluddannede unge er flyttet til byerne”.

Den skæve udvikling må og skal stoppes. Ikke fordi der er noget galt med at bo i byen, men fordi udviklingen har store negative sociale, demokratiske og økonomiske konsekvenser for de områder, der affolkes. Landdistrikterne vil i årene fremover have et endnu større uddannelsesmæssigt underskud, lavere gennemsnitsindkomst og en større arbejdsløshed.

Sagt på en anden måde er vi i gang med at proletarisere store dele af Danmark. Det er en foruroligende konsekvens, der tager modet og det demokratiske engagement fra de berørte borgere.

Som socialdemokrat mener jeg, at det er vigtigt, at vi skaber et grundlag for levedygtige landdistrikter. Tiden er inde til, at vi gør op med os selv, hvilket Danmark vi ønsker i fremtiden, og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal kæmpe for lighed. Ikke blot mellem mennesker, men også mellem landsdele. Der er vi socialdemokrater nødt til at lave en fremadrettet politik, der giver et mål for Danmarks landdistrikter.

Det kan ske på mange måder.

Vi kan understøtte de kompetencer, som kommunerne har i forvejen. På Lolland, hvor jeg kommer fra, har vi en enestående viden og kompetence inden for grøn energi, hvilket gør, at kommunen er førende på dette område. Det burde derfor være helt oplagt, at staten støtter Lolland Kommune som ekspertkommune på området. For eksempel ved at flytte arbejdspladser til Lolland fra Energistyrelsen og DTU Vindenergi. Det vil ud over flere arbejdspladser give en række positive følgevirkninger, som kan vende den kedelige udvikling Lolland, som landdistriktsområde, har oplevet.

Og jeg er sikker på, at lignende eksempler kan findes i mange andre af vores kommuner. Mon ikke de vestjyske kommuner ved mere om Vesterhavet og bølgekraft, end statsadministrationerne i København gør for eksempel?

Som socialdemokrat mener jeg ikke, at vi kan vente mere med at skabe et mål og en politik for et mere lige Danmark. Det har store konsekvenser for de berørte områder, og som socialdemokrater har vi et ansvar for, at Danmark ikke knækker over.

Kasper Roug (f. 1979) er folketingskandidat på Lolland. Han er uddannet lærer og cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet. Kasper Roug har tidligere været udsendt soldat i Kosovo. Han arbejder i dag på VUC Storstrøm i Nakskov som hf-lærer.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.