”Flere end hver fjerde virksomhed svarer i undersøgelsen, at de ville ansætte flere elever, hvis elevlønnen var lavere. Næsten hver anden virksomhed ville ansætte flere, hvis lønnen blev erstattet med SU. Hvis de ansatte bare én elev hver, ville det betyde 7700 nye praktikpladser,” lyder det i meldingen fra Ritzaus Bureau.

Der er mange grunde til at være kritiske over for undersøgelsens konklusion og konkrete forslag.

Men hvis man ser kritisk på tallene, er det jo faktisk kun hver fjerde virksomhed, som vil ansætte flere lærlinge, hvis lønnen var lavere. For tre ud af fire virksomheder er det altså ikke lønnens størrelse, der er afgørende for, om de ansætter flere lærlinge.

Hvilken virksomhed vil ikke ned med omkostningerne?
Først lidt om udgangspunktet for rundspørgen. For det første: Spørger man en virksomhed, om de gerne ville kunne slippe af sted med lavere lønninger til deres ansatte, siger de færreste vel nej. For det andet: Spørger man en virksomhed, om de gerne vil slippe for HELT at udbetale løn til deres lærlinge, fordi lærlingene i stedet kan komme på SU, siger de færreste vel nej. Det er lidt som at spørge et barn, om det vil have et stykke slik.

Men hvis man ser kritisk på tallene, er det jo faktisk kun hver fjerde virksomhed, som vil ansætte flere lærlinge, hvis lønnen var lavere. For tre ud af fire virksomheder er det altså ikke lønnens størrelse, der er afgørende for, om de ansætter flere lærlinge.  Og hvis virksomhederne helt slap for at betale løn, fordi lærlingene i stedet kom på SU, ville under hver anden virksomhed ansætte flere. Man kunne tro, at dét tal havde været højere. Men det er det ikke. Dermed er det ikke et godt argument for at sænke lærlingelønnen eller erstatte den med SU.

Derudover må man huske, at virksomhederne tidligere har fået et statsligt tilskud på 70.000 kroner pr. lærling om året uden at det afhjalp problemet. I dag står 13.200 uden læreplads.

Hvis staten overtager ’aflønningen’ af lærlingene på SU-niveau, vil det være en meromkostning for staten svarende til rundt regnet 5 milliarder kroner om året.

Skal staten punge ud?
Hvis man vælger en model, hvor lærlinge og elever modtager SU i stedet for lærlingeløn, er det en grundlæggende forandring af vores erhvervsuddannelsessystem, fordi det er nu er staten, der overtager ’ansvaret’, og ikke virksomhederne selv, som det har været hidtil.

Hvis staten overtager ’aflønningen’ af lærlingene på SU-niveau, vil det være en meromkostning for staten svarende til rundt regnet 5 milliarder kroner om året. 71.444 lærlinge og elever havde uddannelsesaftale i august 2014, og ganget med ca. 5850 kroner i SU pr. måned gange 12 måneder giver lidt over 5.000.000.000 kroner om året.

En anden ting er, at virksomhederne jo får et reelt stykke arbejde fra hver lærling, som bidrager til virksomhedens bundlinje og er en aktiv del af produktionen. Skal staten betale for det? Og skal lærlingene ikke "belønnes" for deres arbejde som ansatte i virksomheden?

Lærlinge bidrager til overskuddet
Én ting er finansieringen. Enten skal pengene findes et andet sted i statens budget, eller også skal virksomhederne på en anden måde bidrage til aflønningen af lærlingene, hvis man går over til en SU-model, for at fordelingen af omkostningerne er cirka den samme som i dag.

En anden ting er, at virksomhederne jo får et reelt stykke arbejde fra hver lærling, som bidrager til virksomhedens bundlinje og er en aktiv del af produktionen. Skal staten betale for det? Og skal lærlingene ikke "belønnes" for deres arbejde som ansatte i virksomheden? Det var også et kritikpunkt, som kom fra Erhvervsskolernes Elevorganisation i går, idet lærlingene bliver en overskudsforretning for virksomhederne.

”Lavere løn vil heller ikke få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og virksomhederne vil få en sygt billig arbejdskraft de sidste to år af læretiden, hvor en lærling er en overskudsforretning,” sagde formanden for erhvervsskoleeleverne Mie Hovmark til Ritzau.