Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen langer i gårsdagens udgave af samme avis ud efter de borgerlige debattører, som taler om de 800.000 danskere på overførselsindkomst. Det gælder både Rune Toftegaard Selsing, Asger Aamund, Lars Løkke Rasmussen, Liberal Alliance og tænketanken Cepos, som alle inden for den seneste tid har gjort dette tal til en skræmmende fortælling om velfærdsstatens fallit.

Netavisen Pio bringer her de fem skarpe fakta mod de borgerliges mytedannelser om de 800.000 danskere på overførsler:

1. Statistikken er overdrevet
Per Michael Jespersen henviser til Bettina Post, som tidligere har udfordret Anders Samuelsen i denne debat: ”Hvem er egentlig problemet blandt de 800.000, Anders, spurgte hun. De 50.000 på barsel? De mere end 90.000, der rent faktisk arbejder i fleks-og skånejob, i løntilskud? Eller den store gruppe med mavesår, livstruende sygdomme eller handikap, som findes i alle samfund?”

Post skrev i foråret i Jyllands-Posten et indlæg om emnet, hvor hun også skriver: ”Endelig er der 154.177, som enten er i aktivering, i gang med et korterevarende uddannelsesforløb eller helt almindeligt jobsøgende, behørigt registreret og nidkært kontrolleret af det lokale jobcenter.” De 800.000 er i høj grad pumpet kunstigt op.

Hele snakken om de 800.000 danskere på overførsler har flere borgerlige debattører brugt som løftestang for deres ideologiske kamp for at demontere velfærdsstaten og tale om dårlig arbejdsmoral blandt danskerne. Men fakta viser noget andet

2. De 800.000 er ikke én stor gruppe
Jespersen slår fast, at de 800.000 (som det også fremgår af punkt 1) er en broget flok med forskellige udgangspunkter og livssituationer. ”… indkomstoverførsler er noget, de fleste af os får i faser af vores arbejdsliv. Når vi er på barsel, bliver arbejdsløse eller rammes af sygdom. Og så har djøf'eren på barsel altså ikke meget til fælles med den nedslidte murer på førtidspension,” skriver han.

3. Danskerne er erhvervsaktive over EU-gennemsnittet
Hele snakken om de 800.000 danskere på overførsler har flere borgerlige debattører brugt som løftestang for deres ideologiske kamp for at demontere velfærdsstaten og tale om dårlig arbejdsmoral blandt danskerne. Men fakta viser noget andet: ”Danmark er i den europæiske superliga, når det gælder andelen af dem mellem 16 og 64 år, der arbejder eller er under uddannelse. Hele 73 procent af danskerne er erhvervsaktive mod et EU-gennemsnit på 64 procent,” skriver Jespersen.

I denne tid er ' de 800.000' af borgerlige kræfter ved at blive talt op til et problem, som det ikke er (…) Men tidens skingre borgerlige ideologisering og afsporing ærgrer mig, for den flytter fokus fra de egentlige problemer og løsninger
– Per Michael Jespersen 

4. Flexicurity er en styrke for arbejdsgiverne
Den arbejdsmarkeds- og samfundsmodel, vi har valgt hertillands, er også en styrke for virksomhederne. Det er let for arbejdsgiverne at hyre og fyre. Som modvægt til fleksibiliteten sikrer staten en høj grad social sikkerhed og tilbud om uddannelse og andre aktiviteter, når man fx er ledig. Per Michael Jespersen spørger retorisk: ”Sådan er den sociale kontrakt, vi har indgået. Den kan vi da ophæve. Men hvilke arbejdsgivere har lyst til at gøre op med flexicuritymodellen?”

5. Stigningen i danskere på overførsler er faktisk allerede bremset
Den stigning, der var i antallet af danskere på overførsler i perioden fra 1960’erne til 1990’erne, er bremset. Det skete allerede med Nyrup-regeringens aktive arbejdsmarkedspolitik baseret på ret og pligt-princippet og sidenhen en række reformer af dagpenge, kontanthjælp, efterløn, fleksjob og førtidspension. Stigningen er bremset.

”I denne tid er ' de 800.000' af borgerlige kræfter ved at blive talt op til et problem, som det ikke er (…) Men tidens skingre borgerlige ideologisering og afsporing ærgrer mig, for den flytter fokus fra de egentlige problemer og løsninger,” afslutter Per Michael Jespersen i sit indlæg.