Kommunerne får nye muligheder for at sikre lejligheder med huslejer, der kan betales af almindelige lønmodtagere. Aftalen om næste års finanslov tager et tiltrængt skridt for at undgå ”velhaverenklaver”, men der skal mere til.

Tusindvis af nye boliger skyder i disse år op på storbyernes havnefronter og i andre nye bydele, men oftest er lejlighederne for dyre for almindelige indtægter. Store dele af hovedstaden og Aarhus er blevet ”velhaverenklaver”, hvor kun akademikere og andre med høje indkomster har råd til at bo.

Dét vil finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten ændre. Det sker ved to tiltag: Kommunerne kan fremover kræve, at hver fjerde bolig i et nyt område er almen. Samtidig kan storbykommunerne yde langfristede lån, så de almene boligselskaber kan holde huslejen nede – også i de dyre bydele.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter understreger, at de nye bydele også skal have plads til ”specialarbejderen, politibetjenten og skolelæreren”. Hertil kan føjes, at mere blandede boligområder smitter af de på de lokale skoler. Vi får i højere grad skoler, hvor børn fra forskellige miljøer lærer hinanden at kende, og der bygges bro mellem samfundslagene.

Ændringerne kommer efter lang tids pres fra blandt andre Københavns Kommune.

Det skønnes, at der med ændringerne kan opføres 6.600 almene boliger i København, og de skal skabe mere socialt blandede kvarterer:

”Vi vil gå efter områder, hvor der er få almene boliger i forvejen. Det gælder for eksempel Islands Brygge, Sydhavnen og Indre Nordhavn,” fastslår overborgmester Frank Jensen i Politiken.

Det er også tiltrængt. I den netop udkomne bog ”Klassekamp fra oven”, som jeg er medforfatter til, er det dokumenteret, at der er sket en markant social opsplitning i boligkvarterer og skoler.

I 1985 var kun seks danske sogne ”velhaverenklaver”, hvor folk fra de mest velstillede klasser dominerede. I 2012 var det eksploderet til 45 sogne, heraf 41 i hovedstadsområdet. Et af områderne er netop det nybyggede Islands Brygge, der hovedsageligt består af meget dyre ejerlejligheder.

De nye initiativer handler imidlertid kun om fremtidigt byggeri. Men der er også brug for en indsats i de eksisterende boligområder.

For nogle år siden foreslog en rapport fra Socialministeriet, at alle kommuner skulle forpligtes til at have et bredt udbud af forskellige boligtyper. En sådan forpligtelse skal hindre, at de rige kommuner nord for København ”eksporterer” deres sociale problemer til nabokommunerne, og det vil også give nye boligmuligheder for lav- og mellemindkomster, der arbejder i hovedstaden, men som får stadig længere transport til arbejde.

Aftalen om finansloven tager et nødvendigt skridt i den retning, men der skal mere til.

Lars Olsen (f. 1955) er uddannet cand.phil. i samfundsfag. Lars Olsen har siden 1984 arbejdet som journalist. I 2005 begyndte han at arbejde som forfatter på en stribe omtalte debatbøger. Blandt andet om ulighed i uddannelse og om skævheder i magtforhold og folkestyre.

Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.