I mine forældres fotoalbum fra 1986 er der et billede af mig i min børnehave, og midt i billedet sidder min gamle pædagog med bare bryster - og en rød Tuborg i hånden. Nu skriver vi 2014, og i sidste uge blev to otteårige drenge bortvist fra en skole i Horsens for at vise deres tissemænd i skolegården.

Jeg tror ikke, at vi hører hele historien om, hvad der er sket i Horsens. Men bortvisningen er alligevel blevet et symbol på en samfundsudvikling, hvor voksne unødigt seksualiserer børns adfærd. De to drenge bliver nærmest set som voksne blottere.

Jeg er uddannet pædagog i 00’erne og vil gerne understrege, at jeg ikke ønsker at komme tilbage til 70’erne. Jeg er glad for, at mit fag i dag oser af professionalisme, hvor en god pædagog ikke behøver at vise bare bryster på arbejdet. Og jeg tror heller ikke på, at børn kun bliver lykkelige mennesker, hvis de har været nøgne i deres daginstitution.

Når det er sagt, så er børn nysgerrige, legende, opsøgende og udfordrende. Deres seksualitet er deres helt egen. Det skal vi holde fast i på trods af, at det nogle gange overskrider vores grænser som voksne, at børn så naturligt rører ved sig selv og deres krop.

Jeg har deltaget i mange diskussioner om kropsforskrækkelse de seneste par uger. Et stort flertal er enige om, at vi som samfund må gøre noget ved kropsforskrækkelsen - og det er jeg enig i. Men vi skal ikke løse problemet ved yderligere at akademisere og teoretisere børns seksualitet. Jeg hørte blandt andet en læge, der mente, at pædagoger skulle arbejde struktureret med børns seksualitet med læreplaner på lige fod med temaer som natur eller sprog. Intentionerne er gode, men midlet er forkert. Jeg frygter, at vi fjerner os endnu mere fra børnene.

Det er godt, at pædagogstuderende i dag får et grundmodul i børns seksualitet, og jeg vil ikke afvise, at forældre og pædagoger kan få et endnu tættere samarbejde om det her. Men børn skal selvfølgelig også have lov til at være børn, Måske er børns seksualitet netop her, hvor vi som pædagoger og fag sætter foden ned og siger STOP. Ikke flere lærerplanstemaer. Lad børnene lege, udforske og nysgerrigt opdage dem selv og deres krop, uden vi som voksne skal kontrollere, evaluere eller planlægge udførelsen af det.

Mette Aagaard Larsen er forretningsudvalgsmedlem i pædagogernes fagforening BUPL.