Seks bud på et nyt gymnasium

Regeringens gymnasieudspil er fyldt med gode, socialdemokratiske tiltag. Man kan dog mærke på udspillet at Socialdemokraterne ikke er det eneste parti i regering.
Mandag fremlagde regeringen sit bud på en gymnasiereform. Det er et godt udspil, med gode socialdemokratiske tiltag som vil gøre gymnasiet bedre. Seks ting kunne dog forbedres, mener jeg.

Drop karakterkravet
I erhvervsskolereformen blev der indført karakterkrav. Dengang var det ikke socialdemokratisk politik, og det er det heller ikke nu. Karakterkrav bliver aldrig den rigtige måde at bedømme folk på. I stedet for at lave karakterkrav skal vi styrke uddannelsesvejledningen, og sætte højere krav til uddannelsesparatshedsvurderingen.

Fleksible studeretninger
I øjeblikket er der på det almene gymnasium, STX, over 200 studieretninger, altså den kombination af valgfag som man kan vælge,  og det er for mange. Det fastslår regeringen, og det er der ingen tvivl om. Det er svært at navigere mellem over 200 måder at bestå sin studentereksamen på.

Dog er 14 studieretninger meget få. Forslaget bygger på at alle studieretninger skal bygges op omkring en AAB- eller AAC-pakke som studieretningsfag. Dette er et problem for f.eks. linjen Engelsk A, Drama B. Her vil man også skulle fastlægge det andet A-fag, og derfor vil elever med den studieretning enten skulle supplere efter endt eksamen, eller kan være nødt til at have 5 A-fag, selvom de ikke ønsker det. Derfor skal man også tillade ABB-studieretninger i den nye gymnasiereform.

Max 30 elever i hver klasse i starten af 1.g
Grundforløbet i gymnasiet skal bruges til at spore en ind på det at gå i gymnasiet og at vælge endelig studieretning for den resterende tid i gymnasiet. Problemet er dog at der i flere klasser allerede går 32 elever i klassen fra starten, og at man derfor ikke har mulighed for at skifte studieretning, fordi der fra starten er det største mulige antal elever i klassen. Ved at sætte en begrænsning på 30 elever i klassen ved skolestart i 1g, vil der fra start være to ledige pladser i klassen.

Indfør et femte mål
Der foreslås i udspillet fire mål for gymnasiet der skal underbygges af konkrete og målbare resultatmål. Der bør indføres et femte mål omhandlende elevdemokrati. På flere gymnasieskoler fungerer elevdemokratiet fantastisk, men der er stadig mange gymnasieskoler hvorpå elevdemokratiet står forfærdeligt til. Hvis ikke man ønsker at indføre et femte mål, kunne et ekstra mandat i skolebestyrelsen også være tiltrængt for elevdemokratiet.

Ingen obligatorisk matematik på B-niveau
Regeringen foreslår, at indføre matematik på B-niveau for næsten alle gymnasieelever. De gør man fordi man på de videregående uddannelser efterspørger et højere fagligt matematisk niveau og fordi mange spilder tid med at læser matematik B som suppleringsfag bagefter. Der er dog et kæmpe problem i denne udlægning.

Matematik B er et virkelig svært fag, og at tvinge elever der er dårlige til matematik igennem faget, vil være dræbende for deres motivation og for deres karaktergennemsnit. Derudover er der 126 uddannelser der ikke kræver matematik på B-niveau, så du har stadig mange muligheder selvom du måtte fravælge det.

Gentænk det sociale taxameter
Selvom det egentlig ikke er noget der skal ændres i en gymnasiereform, ville jeg blive utrolig glad hvis man gentænkte det sociale taxameter så man fremover ville få penge pr. elev der var udsat for frafald, og ikke den foreslåede måde.

Martin Meldgaard (f. 1997) er medlem af DSU og Socialdemokraterne, og bl.a. tidligere forretningsudvalgsmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning."


Kommentarer fra Facebook