Annonce

Grønland: Ny rød-blå regering giver grønt lys til uran

Siumut går i regering med de to mindre partier Atassut og Demokraterne, efter partiet blev størst ved valget 28. november. Ifølge den nye landsstyreformand, Kim Kielsen, er spørgsmålet om uran hovedårsagen til, at partierne fandt sammen.
Endnu engang kan en socialdemokrat sætte sig for bordenden i Grønland. Kim Kielsen fra det grønlandske socialdemokrati, Siumut, er ny regeringsleder, efter grønlænderne gik til valg den 28. november.

På trods af en tilbagegang på tre mandater forblev Siumut det største parti, men det var kun et mulehår foran rivalerne i det andet store venstrefløjsparti, Inuit Ataqatigiit (IA), som var ved magten fra 2009 til 2013.

Nu har Siumut dannet regering med de to socialliberale partier Atassut og Demokraterne. De tre partier har tilsammen 17 mandater ud af de i alt 31 i Grønlands landsting, Inatsisartut. Siumut får fem medlemmer af Naalakkersuisut (regeringen), mens Atassat og Demokraterne hver får to. Fordelingen af ministerposter er ikke afklaret endnu.

Uran-uenighed blokerede for koalition med IA
Op til og efter valget havde flere meningsdannere håbet, at de to store partier, IA og Siumut, ville finde sammen i en regeringskoalition for at løse de store opgaver, som venter i Grønland, herunder den økonomisk svære situation for landet. Men sådan blev det ikke.

Ved at droppe nultolerancen kunne man begynde at udvinde forskellige sjældne jordarters metaller, da man ved udvindingen af disse ikke kan undgå at få uran med op. Udvindingen af disse råstoffer er afgørende for Grønlands økonomiske fremgang, er et af argumenterne

Kim Kielsen selv lægger ikke skjul på, at spørgsmålet om udvinding af uran i Grønland skilte Siumut fra IA. ”Siumut kunne ikke enes med Inuit Ataqatigiit omkring uranpolitikken. Siumut fastholder ophævelsen af nultolerancen, og vi vil have gang i økonomien,” lød det fra Kim Kielsen på et pressemøde i går ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq.

IA ønskede en folkeafstemning om den fremtidige udvinding af uran, og partiet ville genindføre den nultolerance over for uran. Nultolerancen blev droppet i 2013 efter 25 år med princippet, som betød, at der maksimalt måtte være 60 ppm (gram per ton) uran i den malm, der brydes.

Ved at droppe nultolerancen kunne man begynde at udvinde forskellige sjældne jordarters metaller, da man ved udvindingen af disse ikke kan undgå at få uran med op. Udvindingen af disse råstoffer er afgørende for Grønlands økonomiske fremgang, er et af argumenterne for ophævelsen. Den nye regering er blevet enig om en øvre grænse for udvinding af uranholdige råstoffer og mineraler, som minder om den, der findes i EU og Canada.

Siumut fortsætter ved magten trods bilags-rod
Den 1. oktober blev der udskrevet valg i Grønland, efter den daværende landsstyreformand Aleqa Hammond (også fra Siumut) havde søgt orlov oven på en bilagsskandale. Siumuts regeringspartner, Atassut, trak støtten til regeringen, og det tog den fungerende regeringsleder Kim Kielsen konsekvensen af ved at udskrive nyvalg.

Valget blev udskrevet, selv om Siumut ikke havde valgt Aleqa Hammonds efterfølger på posten som partiformand. Den 18. oktober vandt Kim Kielsen et kampvalg med 44 ud af 65 stemmer – vel at mærke mod tre andre kandidater. Kielsen er uddannet politibetjent, har arbejdet som sømand og været minister ad flere omgange.

Efter en knap to måneder lang valgkamp forelå resultatet. Siumut indkasserede en stor vælgerlussing, da partiet gik fra 42,8 % ved valget i 2013 til 34,3 % ved dette valg. Men Siumut formåede at beholde pladsen som Grønlands største parti med kun 326 stemmer flere end Inuit Ataqatigiit. Begge partier fik 11 mandater i Inatsisartut, men Siumut fik som største parti serveretten til at danne regering.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet