Straf, straf og mere straf er ikke løsningen

Højrefløjen forsøger at tage monopol på retspolitikken, men intet tyder på, at de borgerlige svar virker. For socialdemokraterne handler retspolitik ikke om at være mere blød over for kriminalitet, men om at fokusere på det, der rent faktisk virker.
Den 6. december bragte Information et interview med justitsminister Mette Frederiksen. Interviewet er både en tydelig retning for hendes ambitioner som justitsminister, men beviser også, at selvom højrefløjen forsøger at tage patent på at være dem, der har styr på kriminalitetsbekæmpelsen, så har venstrefløjen, og i særdeleshed socialdemokraterne, både et bedre og mere reflekteret udgangspunkt, når vi skal diskutere forbrydelse og straf.

For det første har vi socialdemokrater en mere nuanceret tilgang til spørgsmålet om, hvad de bagvedliggende årsager til kriminalitet er. Selvom kriminalitet findes i alle samfundets lag, så er det ikke tilfældigt, at langt den største gruppe af indsatte kommer fra de lavere samfundslag.

Et af flere parametre, man kan måle dette på, er uddannelsesniveau. I et svar til Folketinget fra 2010 fortæller Justitsministeriet, at 11,5 procent af de indsatte i landets fængsler slet ingen uddannelse har. Kun 33,8 procent har gennemført grundskolen. Det vil sige, at lige knap halvdelen ikke har anden uddannelse end 9. klasse. Kun 2 procent af de indsatte har en universitetsuddannelse.

Betyder det så, at det er mennesker med mindre anlæg for kriminalitet, der går på universitetet? Næppe. Det betyder blot, at har man fået en uddannelse, som åbner op for jobmulighederne, ja, så er det de færreste, der vælger at begå kriminalitet.

For en socialdemokrat er uligheden i, hvem der begår kriminalitet, ikke blot et faktum eller en selvfølgelighed. Det er tværtimod et stort problem, som vi skal have mere viden om. Helst viden vi kan bruge aktivt til at sætte ind de rigtige steder. For det andet, så er der forskel på, hvordan vi vil straffe. Højrefløjen vil for eksempel sætte den kriminelle lavalder ned igen og dermed gøre det muligt at sætte børn i fængsel.

Og netop hér ligger forskellen på højrefløjen og en socialdemokrat.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad der overhovedet får et barn på 12 år til at overtræde straffeloven. Jeg nægter at tro på, at det er et aktivt valg, barnet træffer. Vi må derfor gøre alt, hvad vi kan for at undersøge årsagerne til kriminalitet og bekæmpe dem. Vi kan ikke bare sætte lovovertrædere i fængsel og forvente, at de bliver bedre samfundsborgere af at sidde sammen med andre kriminelle.

For de fleste af de dømte i Danmark er det ikke første gang, de er på anklagebænken. Derfor er vi nødt til at sætte tidligt ind og gøre en ekstra indsats for at vise vejen til de mange alternativer, velfærdssamfundet stiller op – i stedet for at begå kriminalitet.

Med en tidlig præventiv indsats vil vi ikke kun få mindre kriminalitet, men vi vil også give vores medmennesker bedre chancer i livet. Det er en investering i samfundet, som vil gavne mere, end det vil koste. Både for de ofre man undgår, og for de mennesker man hjælper.

Maja Dyrkjær sidder i DSU's Forretningsudvalg og studerer jura på Københavns Universitet.


Kommentarer fra Facebook