”Tough on crime, tough on the causes of crime,” lød budskabet fra Tony Blair, da han i midten af 90’erne forsøgte at styre sit kriseramte Labour-parti ud af mere end 15 års politisk ørkenvandring. I et stort interview om retspolitikken i lørdagens udgave af Information, lød et ekko af Blair fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

”Der er behov for en retspolitisk diskussion. Udlændingeområdet fylder utrolig meget, og det er ærgerligt, når man tænker på, hvor vigtig retspolitikken er for vores hverdagsliv – både i forhold til tryghed og kriminalitet, men også på et mere principielt niveau om, hvad vi er for et samfund,” siger Mette Frederiksen til avisen.

Hvis der var nogen, der for to måneder siden havde håbet og forventet, at regeringen med Mette Frederiksen i "justitsen" ville lægge en markant anderledes og mere blød linje i Justitsministeriet i forhold til forgængeren Karen Hækkerup, så er vedkommende nok blevet skuffet.

”Som socialdemokrat har jeg det grundlæggende sådan, at jeg altid vil stille mig på ofrets side, og det vil altid som udgangspunkt være mere synd for ofret end for gerningsmanden. Man skal være hård over for kriminalitet. Den må man aldrig være romantisk omkring,” siger Mette Frederiksen i Information.

I interviewet leverer Mette Frederiksen den ene retoriske punchline efter den anden, som understreger pointen om, at hun vil have en afbalanceret retspolitik, der går på to ben, både straf og social indsats.

”Kriminalitet skal forklares, men aldrig forsvares”, ”færre ofre kræver færre kriminelle” og ”vi skal bekæmpe både kriminaliteten og kriminalitetens årsager”, lyder det fra ministeren, der gerne ser en retspolitik, der bliver fulgt op af en socialpolitisk oprustning.

Mette Frederiksen har desuden den pointe i interviewet, at kriminalitet har en social slagsside, både i forhold til hvem der ender med at blive kriminelle, og hvem der risikerer at ende som ofre.

”Vi har længe godt vidst, at mange af gerningsmændene har en baggrund, som ikke har været let. Men det er iøjefaldende, at det samme gælder for mange af ofrene. Det vil sige, at det er på samfundets skyggeside, at både offer og gerningsmand i langt de fleste tilfælde befinder sig,” siger hun.

Det handler for Mette Frederiksen om at forebygge kriminalitet, både ved at give de unge på kanten et alternativ til at vælge kriminalitet, eksempelvis boksning eller fritidsjob, og ved at gøre det sværere for ældre kriminelle at rekruttere de unge. Hvis det så ikke lykkedes at holde de unge ude, skal hammeren til gengæld falde hurtigt, eksempelvis i form af samfundstjeneste.

Et andet problem er også, at unge, der har fået en dom, kan have svært ved at komme videre, når de kommer ud. Derfor ønsker Mette Frederiksen et opgør med straffeattesten, som vi kender den:

”Derfor vil jeg straks i det nye år indlede forhandlinger med Folketingets partier om, hvordan vi kan få lavet straffeattester på en klogere måde, så vi sikrer en højere grad af resocialisering,” siger hun.

Et ekko fra Blair
Og hvis man er i tvivl om Mette Frederiksens Tony Blair-inspiration, så kan man sammenligne hendes citater i interviewet med denne passage fra Blairs landsmødetale i 1995:

”Det har altid været absurd, at debatten om kriminalitet i dette land er, at nogen taler om årsagerne og andre om behovet for at straffe de kriminelle.

Læg dogmatikken til side – hård ved kriminalitet, hård ved kriminalitetens årsager; reformér retssystemet, en hel dækkende løsning til at gøre op med ungdomskriminaliteten, håndtering af narkomisbrug, ordentlig behandling af ofre og vidner, hårdere straffe for vold og besiddelse af skydevåben, en indsats mod dem, der med støj og forstyrrelse gør deres lokalområder til et helvede, og, for første gang, en national handlingsplan hvor lokalt politi, skoler, erhvervsliv og lokale politikere går sammen om at bekæmpe kriminalitet.

Lov og orden er i dag et Labour-spørgsmål. Vi bliver alle ramt af kriminalitet; de fattigste og mest udsatte hårdest. Det er myndighedernes opgave at beskytte dem, men vi kan også vælge at prioritere udgifter og ikke spilde hundrede millioner af pund på et obligatorisk ID-kort, sådan som de borgerlige ønsker. Brug i stedet pengene på tusinder af flere betjente ud på gaden, hvor de kan beskytte borgerne.”