Hvert år udgiver Verdensbanken en rapport under navnet World Development Report. Formålet er at sætte fokus på, hvordan man løfter verdens økonomi nedefra og op. I år bærer rapporten titlen Mind, Society and Behaviour og fokuserer på, hvordan vores sociale status, kultur og økonomi farver vores fremtidsmuligheder.

Først og fremmest tager rapporten afstand fra neoliberalismen og laissez faire-økonomiens fader Milton Friedman. Begge arbejder ud fra en teori om, at alle individer handler rationelt hvert givent tidspunkt.

Hele rapporten er simpelthen et opgør med den tanke, at alle har de samme muligheder for at skabe egen velstand. Den giver i stedet et bud på, hvordan man løfter de mennesker, der har mindst - og kynisk set derfor også yder mindst til statskassen og den globale økonomi.

Din IQ afhænger af din økonomi
I en komplet rationel økonomi, som Friedman taler for, vil alle individer være nassere eller såkaldte ”free-loadere”. De vil altså forsøge at få hver en krone ud af systemet og give mindst muligt, så længe det er lovligt.

Dette har verdensbanken undersøgt, og Danmarks andel af nassere mod bidragsydere er 15 procent mod 70 procent. 15 procent er således uden for kategori. Til sammenligning kan nævnes Schweiz, som har et 30-50-forhold. Vel at mærke et land som flere danske kapitalister, herunder Saxobank-direktør Lars Seier Christensen, hylder for deres samfundssind.

Endnu en pointe, der viser, at rapportens resultater er omfangsrige og essentielle, er deres undersøgelse af indiske farmere, som normalvis modtager løn én gang årligt. Deler man i stedet deres løn op, så den bliver udbetalt hver måned, så har de ikke så stort udfald i midlertidig velstand eller gæld, og det gør dem i stand til at træffe bedre beslutninger.

For det andet, og det er langt vigtigst, deres IQ er afhængig af deres økonomiske situation. Når de indiske farmere ingen penge har og ingen midler til at planlægge deres fremtid, så klarer de sig ringere, end når de har midler og dermed ansvar. Menneskets intelligens er altså afhængig af, om du har gæld eller ej. Fattige børn bliver desuden dårligere end velhavende børn til behandle og forstå information fra deres omgivelser, og det har en beviselig konsekvens for deres indkomst senere i livet på op mod 25 procent.

Rapporten nævner også beviser for, at vished om ulighed i en gruppe får de ”kloge” til at præstere bedre og de ”dumme” til at præstere dårligere.

Dette trækker tykke paralleller til den danske uddannelsessektor, hvor de samme grupper og samme skoler gang på gang under- eller overpræsterer, netop fordi deres status er i fokus.

Om uddannelse skriver rapporten også, at dårligt præsterende skoler opnår de bedste resultater ved at sætte vægt bag deres ord og ikke kun få en bonus for at nå et mål. Altså, der skal være noget på spil, som går tabt, hvis ikke skolerne leverer. Et fælles mål og dét at kunne miste er en stor motivationsfaktor.

Det virker at give folk ansvar
Gang på gang pointerer og beviser Verdensbankens rapport, at det virker at give folk ansvar, og det virker at gøre det i fællesskab.

Om det er mikroinvesteringer for at få en familie til at investere i sundhed eller uddannelse, eller om det er på bekæmpelse af racisme, som også socioøkonomisk er en dårlig idé, så er der empiri over hele linjen for at investere i og have tillid til mennesker.

Mennesker baserer ikke kun deres valg på rationel logik, som neoliberalisterne tror på, men på en blanding af automatisk tænkning, kultur og det verdensbillede man har opbygget.

Fattige træffer dårlige beslutninger, såkaldte ’poor decisions’. Ikke fordi de er dummere end gennemsnittet, men fordi de er ”dummere”, når de ikke har midlerne eller overskuddet til at planlægge fremtiden.

Rapportens resultater leder sort-hvidt hen til to veje: Enten lader vi markedet råde, spiralerne fortsætte og uligheden blive større. Eller også investerer vi i mennesker og løfter fra bunden, fordi fattigdom både er et overgreb på børns vilkår og fremtid, på befolkningens sundhed og på individets intelligens.

Hele rapporten finder du her.

Niels Gyldenlund Mikkelsen (f. 1986) er medlem af DSU og Socialdemokraterne.