Kampen for frihed er rød

Frihedskampen må ikke overlades til højrefløjen. For mens liberalisterne ønsker, at mennesker kan blive fri fra regulering, afgifter og licens, ønsker vi socialdemokrater, at mennesker får reel frihed til at skabe den tilværelse, de ønsker.
På Politikens forside den 5/1 kan man læse, at et stort flertal af de 18-24-årige vil stemme på de blå partier til næste folketingsvalg. Budskabet om mere frihed nævnes ofte som forklaring på det, der er blevet døbt ”et liberalt ungdomsoprør”. Frihed fra DR’s licens, frihed fra opskruede priser på tobak, og frihed fra den store velfærdsstats forbud og indblanding i den enkeltes liv efterlader tilsyneladende venstrefløjen tilbage som de umoderne, konservative og traditionsbundne. Uanset hvor meget de liberale partier prædiker frihed fra alt og alle, så glemmer de en vigtig ting.

Tænk på, hvordan socialdemokraternes frihed hver dag giver alle danskere chance for at realisere det liv, de drømmer om. Velfærdssamfundets fælles institutioner skaber hver dag frihed for rigtig mange mennesker. Jeg er selv et godt eksempel.

De glemmer, at frihed i ligeså høj grad handler om at være ”fri til”, som det handler om at være ”fri fra”. Frihed handler også om vores muligheder for at skabe en tilværelse på baggrund af evner og virkelyst, uden at være lænket af fattigdom, fordomme eller tvang. ”Friheden til” er den socialdemokratiske frihed.

Tænk på, hvordan socialdemokraternes frihed hver dag giver alle danskere chance for at realisere det liv, de drømmer om. Velfærdssamfundets fælles institutioner skaber hver dag frihed for rigtig mange mennesker. Jeg er selv et godt eksempel. Uden socialdemokratisk frihed havde jeg haft markant dårligere chancer i livet.

Da jeg havde motorikproblemer i børnehaven tog pædagogerne sig af mig. Deres omsorg har i dag givet mig friheden til at kunne cykle.  Da jeg gik i folkeskolen, havde jeg store problemer med tal. Hvis ikke min matematiklærer Bent havde været opmærksom på ham drengen på bagerste række, havde jeg aldrig haft friheden til at læse statskundskab i dag. Eller hvad med dengang, jeg var ti, og fik konstateret akut blodforgiftning? Havde det ikke været for dygtige læger og sygeplejersker på Sønderborg Sygehus, så havde jeg i dag måske ikke haft friheden til at være i live.

Jeg er ikke uenig i, at der er regler og forbud, som er gået for vidt, men jeg håber virkelig, min generation vil tænke grundigt over den frihed, som de blå partier tilbyder.

De borgerliges vej til mere frihed er brolagt af Lars Løkkes nulvækst og skattelettelser. Det vil betyde færre ansatte på landets sygehuse, færre dygtige lærere i folkeskolen og færre pædagoger i landets børnehaver.  Den frihed, jeg har nydt, ønsker jeg ikke skal blive ringere for andre. Det tror jeg ærlig talt heller ikke, at resten af min generation ønsker.

Simon Humberto Krog (f. 1990) er statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet og formand for DSU Københavnskredsen.

Indlægget er også blevet bragt i Politiken den  12. januar 2015.


Kommentarer fra Facebook