Raseriet bobler i disse dage efter massakren i Paris, og mange politikere spejder efter noget mere konkret, de kan rette vreden mod. Her er den aarhusianske moske en kærkommen lejlighed, efter at den ifølge politiet har fostret størstedelen af områdets unge, der har tilsluttet sig Islamisk Stat (IS).

Tilmed har pressen afsløret, at moskeens formand bifalder, hvad IS står for. Og dermed er konkurrencen i gang - især mellem Venstre og Dansk Folkeparti - om, hvem der kan fare hårdest frem mod moskeen og dens ledere.

Der kræves, at moskeen lukkes, for nu må Holger Danske vågne, og der må føres en nådesløs kamp mod islamisterne.

Men tøv lige en kende.

Er vreden ikke vakt, fordi de to fanatikere i Paris ville det demokrati til livs, som vi så heftigt værger om? Indebærer demokrati ikke, at alle er lige for loven? Betyder vort demokrati ikke, at ytringsfriheden ikke kun er forbeholdt etniske danskere med den rette tro, men også gælder de borgere i Danmark, som vi ikke deler tro og opfattelse med?

Det spørgsmål, som besindige politikere bør stille sig selv, er, om moskeens ledere overtræder straffeloven, der jo adskillige gange er blevet skærpet på grund af faren for terror.

Først hvis der er mistanke om det, er det politiets opgave at efterforske og eventuelt rejse tiltale, og domstolens opgave at dømme, og i begge tilfælde skal politikerne holde sig langt væk.

Det er der desværre nogle, der ikke gør, hvilket må betegnes som foruroligende fascistoide træk.

Kjeld Olesen (f. 1932) er forhenværende minister (S).

Debatindlægget er oprindeligt bragt i dagens Politiken.