Adskillige vidner så i weekenden Kronprins Frederik køre over den ellers lukkede Storebæltsbro to gange, for at han kunne deltage i et arrangement i Herning. Broen var ellers lukket for trafik for alle andre billister.
Der kan sikkert findes alle mulige valide argumenter for, hvorfor det alligevel var okay at lade kronprinsen krydse broen, mens hr. og fru Jensen måtte sidde og vente: Det var en tung bil, det var en professionel chauffør, og ingen anden trafik på broen gjorde, at risikoen for, at kronprinsen ville blæse i vandet eller torpedere en bropille, blev anset for at være minimal.

Og selv om nogen forsøger at sige, at selvfølgelig gælder der andre regler for kronprinsen, at han og hans familie er hævet over os andre, så kommer vi ikke uden om, at det var en tåbelig beslutning. Hvilket Kongehuset da også indrømmede, da de udsendte en officiel undskyldning.

”Kronprinsen er ked af det skete og kan godt forstå, at situationen var med til at skabe yderligere frustrationer og vrede blandt de mennesker, der havde ventet i mange timer på at passere broen,” sagde Lene Balleby, kommunikationschef i Kongehuset, til Ritzau.

”Det var en forkert beslutning at tage imod muligheden for, at bilen kunne fortsætte, og det beklager kronprinsen,” tilføjede hun.

Borgerlige forsvarer kronprinsen
Episoden fik straks en række højreorienterede politikkere på banen med en lang række – nærmest hysteriske – forsvar af Kongehuset.

Venstres Søren Pind valgte på Facebook at sammenligne folk, der kritiserede kongehuset, med nazister:

”Jamen tillykke til dem, der nu fik både PET og Kongehuset til at undskylde. Så har I lighedshipoer været hele raden rundt. Politikere, Embedsmænd, Kongehus - alle skal nu sige undskyld for at være til. Selv vores statsoverhoved og vores kommende Konge skal nu rende rundt og sige "undskyld undskyld undskyld". Hvor patetisk, latterligt, småligt, småskoet, lighedsfascistisk kan det hele egentlig blive! Bvadr!”

Søren Pinds partifælle, Karsten Nonbo, der er formand for Færdselssikkerhedskommissionen, sagde til TV2:

”Der skal vi erkende, at der er forskel på Kongehuset og os andre. Og her har man lavet en specialvurdering af det køretøj, der var tale om, og vurderet at det godt kunne lade sig gøre.”

Hvilket er et lidt sært argument, når det nu er kommet frem, at der jo ikke blev lavet en specialvurdering af selve køretøjet, men alene af nummerpladen og ikke mindst personen på bagsædet.

Den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov mente på sin Facebook, at der var tale om en form for knæfald for janteloven:

”Folk er blevet små konger og primadonnaer, der mener, at de selv er lige så vigtige som Kronprinsen og får ondt bagi, fordi han får lov at springe en kø over. Vor Herre bevares. Det er Danmarks kommende konge, vi taler om. Symbolet på vores land. Hvad sker der ved at anerkende, at han har en særlig position og i øvrigt også er særligt udsat og derfor af sikkerhedsgrunde ikke kan sidde fem timer stille i en kø.”

Opbakning er bred, men tynd
Sagen om kronprinsens lille køretur har endnu en gang sat gang i en debat om monarkiets eksistensberettigelse. Det er sigende for kongehusets status. For hvis vi sammenligner, så er det jo de færreste, der ville sætte gang i en debat om selve demokratiets berettigelse, fordi en politiker opførte sig tåbeligt.

Selvom der i målinger er meget høj opbakning til monarkiet, så beviser debatten, at Kongehuset altid kun er en enkelt virkelig dårlig sag fra at blive afskaffet. Jo, opbakningen er kilometerbred, men vigtigst af alt så stikker den ikke særligt dybt. Ingen mennesker kan med rationelle argumenter forsvare noget så antikveret som et kongehus.

Argumenterne for at bevare Kongehuset i et demokratisk samfund som det danske er få og søgte. Det er oftest noget med, at Kongehuset er godt for eksporten og skaber international opmærksomhed, hvilket ingen dog kan dokumentere den konkrete værdi af. Samtidig bliver det også tit fremhævet, at det er vigtigt for nationen at have noget at samles om og endelig, at Kongehuset er en slags moralske forbilleder for os alle.

Værdien af den moralske lektion, som Kronprins Frederik gav os alle ved at smutte over den lukkede bro, må selv den højre side af Folketinget spørge sig selv, om det virkelig er noget, vi skal samles om – og se op til.