”Lille Lars” er ikke andet end en brugtvognsforhandler

De personlige sager med overforbrug og rod i bilag hænger fast i Lars Løkke Rasmussen, men mærkeligt nok glemmer de fleste, at det personlige bilagsrod også går igen i hans politiske arbejde
Alle husker Lars Løkke Rasmussens bilagssag og dyre flyrejser. Ligesom hans problemer med at betale underbukser og habitter står i lysende erindring. Men kun de færreste er opmærksomme på, at det heller aldrig er lykkedes ham at skabe orden i økonomien som politiker.

Ja, faktisk kender Lars Løkke Rasmussen ikke til andet end underskud. Hver eneste gang han har haft det afgørende ansvar, enten i sit eget parti Venstre eller i et politisk embede – som formand, amtsborgmester, minister – har han sagt farvel enten med rod i regnskaberne eller med et drønende underskud.

Det begyndte alt sammen i de glade formandsdage i Venstres Ungdom tilbage i 1980’erne. På falderebet af den unge venstreløves formandstid, fik Lars Løkke Rasmussen den idé, at han skulle opstilles til Europaparlamentet. Det var i 1989. Valgkampe koster som bekendt penge, og VU afsatte 200.000 kr.

Efter en forbitret valgkamp – ikke mindst mellem venstrekandidaterne – blev Lars Løkke Rasmussen en af de helt store tabere. Nok så problematisk var det imidlertid, at han efterlod et stort underskud. En ung VU’er, som var tæt på Lars Løkke Rasmussen dengang, har senere berettet:

”Forbruget var over 400.000 kroner – omkring det dobbelte af, hvad der var afsat. Det var simpelthen for voldsomt, og han gjorde det med åbne øjne. Jeg så ham ikke rigtig i de følgende år. Han kom ikke pænt ud af det.”

Skandalen omkring underskuddet var ved at koste den afgående VU-formand en plads i Venstres hovedbestyrelse. Hvilket ville have været historisk og aldrig set før. Men venstrefolkene forbarmede sig over Lars Løkke Rasmussen.

Løkke: Alle vidste, at penge ikke er min force
At en evindelig uorden i økonomiske forhold følger Lars Løkke Rasmussen som en skygge, får man vished for ved at spole tilbage til 1994. Det år, hvor Lars Løkke Rasmussen bliver valgt til Folketinget for første gang.

Lars Løkke Rasmussens kampagneleder, der også var sekretariatschef i Liberalt Oplysnings Forbund, bliver senere fyret af oplysningsforbundet, efter at revisionen afslører et underskud på op mod en million kroner. Deriblandt et indirekte tilskud til Lars Løkke Rasmussens valgkamp på 30.000 kr.

Næste ophold på vores vej igennem Lars Løkke Rasmussens mange underskud relaterer sig til hans tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt. I den forbindelse er det en kendsgerning, at hans sidste år som amtsborgmester endte med et kæmpe underskud på 155 millioner kroner. Det var oprindeligt budgetteret til 10 millioner kroner.

Underskuddet på 155 millioner kroner indbragte i 2004 en næse fra Justitsministeriet. Senere har Lars Løkke Rasmussen frejdigt erklæret:

”Det var et helt åbent forløb. Alle vidste det.”

En fattig trøst for skatteyderne i Frederiksborg Amt, der kom til at hænge på underskuddet.

Anders Fogh Rasmussens belønning til Lars Løkke Rasmussen for hans indsats som amtsborgmester var som bekendt at gøre ham til Indenrigs – og Sundhedsminister.

Lars Løkke Rasmussens skødesløse omgang med skatteydernes penge som sundhedsminister kom frem i forbindelse med den såkaldte privathospitalssag. Hvor selv Lars Løkke Rasmussens regeringspartner, Konservative, syntes, at det var lige groft nok at forgylde de private hospitaler med overpriser på 25 procent.

Hans forsøg på senere at bagatellisere sagen, når han sagde, at der kun var tale om overpriser, der kostede staten 100 millioner kroner, virkede ikke heldig. Især ikke når det kom fra en Venstreminister, der gang på gang havde beskyldt sine modstandere for manglende respekt for skatteborgernes penge.

Sundhedsøkonomer har i øvrigt påpeget, at tallet 100 millioner kroner var alt for lavt sat. Det rigtige tal var meget højere. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderede, at det lå på 940 millioner kroner.

Løkkes skattelettelser skyld i henstilling fra EU
Nogle vil nok mene, at Lars Løkke Rasmussens underskudsforretning i Finansministeriet, hvor han sad fra 2007 til 2009, ikke var selvforskyldt, men at problemerne kom udefra.

Bundlinjen viser imidlertid, at vi med Lars Løkke Rasmussen som finansminister bevægede os fra en lang periode på 10-15 år med store overskud på de offentlige budgetter i størrelsesordenen 40-80 milliarder kroner om året, til store underskud i størrelsesordenen 60-80 milliarder kroner.

Lars Løkke Rasmussen fastholdt som finansminister skattestoppet. Dertil kom, at Lars Løkke Rasmussen også uddelte skattelettelser. Alene i 2010 kostede VKO’s skattelettelser – inklusiv skattelettelserne fra 2004 og 2007 - næsten 52 milliarder kroner på den offentlige saldo.

Uden skattelettelserne havde Danmark ikke modtaget en henstilling fra EU for ikke at overholde kravene i Vækst- og Stabilitetspagten. Og vi havde undgået de store offentlige nedskæringer i forbindelse med den såkaldte Genopretningspakke.

Underskuddene klæber
Lars Løkke Rasmussen kunne altså drage videre til Statsministeriet, velvidende, at han år ud og år ind var rejst fra det ene underskud til det andet.

Det kan være, at det var den viden, der forsynede ham med en slags ydmyghed, og der var årsagen til, at han dengang trådte frem som ”Lille Lars fra Græsted”. Mere passende kunne han måske have præsenteret sig som ” Brugtvognsforhandleren fra Græsted”. Og man kan roligt konstatere, at tiden i Statsministeriet ikke forandrede noget.

Offentligheden blev således præsenteret for et finanslovsforslag - gældende for 2012- med et underskud på 84 mia. kroner. Når man som statsminister sætter stram økonomistyring og balance på budgetterne op som sine klare politiske mål, ser det bestemt ikke kønt ud.

Folk med indsigt i Lars Løkke Rasmussens politiske karriere vil måske indvende, at hans tid som kommunalpolitiker udgør en undtagelse. At han netop ikke efterlod et stort underskud til efterfølgeren i den tidligere Græsted-Gilleleje kommune. Til det er der at sige, at Lars Løkke Rasmussen aldrig nåede helt til tops i sin kommune. Han blev kun viceborgmester. Og det skal borgerne i den nordsjællandske kommune være taknemmelige for.

Overlad derfor aldrig igen nøglerne til Lars Løkke Rasmussen. Underskuddene klæber til den mand.

Jan Andreasen (f. 1956) er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokraterne.

Lektor og tidligere medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook