For et par uger siden viste en rapport fra Oxfarm, at verdens rigeste 1 procent til næste år vil eje mere end de resterende 99 procent tilsammen. Det er en udvikling, som også ses i Danmark, hvor den rigeste 1 procent ejer mere end 32 gange mere end gennemsnitsdanskeren. Selvom størstedelen af verden efterhånden har indset, at økonomisk lighed og økonomisk vækst ikke er hinandens modsætninger, insisterer den danske højrefløj stadig på, at ulighed er godt for samfundet. Det betyder, at lighedskampen i øjeblikket kun bliver kæmpet hos den danske venstrefløj, men det er ærgerligt, for ligheden kommer os alle til gode.

Men hvis de borgerlige er bange for lighed, fordi det er en socialdemokratisk kerneværdi - som de helst ikke vil i nærheden af - så vil jeg opfordre til at se på det som et værktøj i stedet.

Det er klart, at de borgerlige har svært ved at hoppe på lighedstoget, fordi det er et brud med deres grundlæggende ideologi. Men hvis de borgerlige er bange for lighed, fordi det er en socialdemokratisk kerneværdi - som de helst ikke vil i nærheden af - så vil jeg opfordre til at se på det som et værktøj i stedet. Lighed er nemlig et af de bedste værktøjer, vi har til at sikre væksten i et samfund.

For OECD-lande er velstandsniveauet således cirka 18 procent højere for de mest lige lande end for de mest ulige lande. Endvidere konkluderede IMF sidste år, at de vækstskabende effekter af øget lighed overgår effekterne ved at give skattelettelser til samfundets top.

Ej heller holder argumentet om, at velstand blandt eliten kommer os andre dødelige til gode, da det er veldokumenteret, at disse penge i høj grad spares op eller investeres i værdipapirer, luksusvarer eller udlandsrejser.

Udover de økonomiske grunde til at komme ind i kampen for mere lighed, er der de tungtvejende menneskelige årsager til at gøre det. De borgerlige må spørge sig selv, om de vil leve i et land, hvor størstedelen af samfundets borgere helt urimeligt skal stramme livremmen mere og mere ind, hvor investeringer i uddannelse og sundhed forbigås til fordel for at forgylde en lille elite, hvoriblandt nogen er så styrtende rige, at de ikke ved, hvad deres penge skal bruges på.

Det bliver ikke bedre af, at en stor del af denne velstand går i arv fra generation til generation, således at Danmarks rigeste ikke nødvendigvis har arbejdet sig til deres rigdom, men simpelthen bliver rige af at være rige. Ej heller holder argumentet om, at velstand blandt eliten kommer os andre dødelige til gode, da det er veldokumenteret, at disse penge i høj grad spares op eller investeres i værdipapirer, luksusvarer eller udlandsrejser.

Sidst de borgerlige var ved magten, voksede uligheden til alarmerende højder. Fra 2003-2012 er de højtlønnede direktørers lønninger steget med 36,1 procent, mens den gennemsnitlige 3F'er i samme periode har oplevet en stigning på 0,5 procent, svarende til blot 1,1 kroner timen. Det er unaturligt og usundt for vores samfund.

De borgerlige kan ikke blive ved med at skyde denne dagsorden ud til siden med en dårlig (og forkert) undskyldning om, at venstrefløjen er lighedsfascister og ønsker, at alle skal være fuldkommen ens. Husk på, at lighed ikke betyder, at vi skal være ens, men at vi skal have reelt lige muligheder for at blive til det, vi ønsker. Lighedskampen er altså en frihedskamp.

Nilly Taheri (f. 1993) er jurastuderende og medlem i DSU København City.