Annonce

Opfør jer ordenligt eller forsvind

Ryanairs, Nemlig.com og GLS metoder er ikke enestående. De afspejler en tendens hvor store multinationale selskaber systematisk forsøger, at omgå de spilleregler der gælder på det danske arbejdsmarked.
Discountvirksomhederne undergraver ikke bare de ansatte faglige rettigheder, de saboterer vores fælles velfærdsmodel. Hvis disse nye virksomheder får ret som de har agt, så vil de være medvirkende til at skabe et samfund, hvor den ene del af befolkningen bliver ’slaver’ for den anden.

Jubelen ville ingen ende tage, da lavprisselskabet Ryanair meddelte sit indtog i Københavns lufthavn. Udsigten til billige billetter hilstes velkommen i den brede presse. Samme glædesudbrud hørtes også da virksomheden Nemlig.com begyndte at dele madvarer til hoveddøren og mage nyder godt pakker leveret til døren af transportvirksomheden GLS.

Men bag de billige billetter til sydens sol, fois gras på spisebordet og tøj leveret til døren gemmer sig discountvirksomheder, der udnytter deres ansatte. De ansatte behandles som kvæg og udnyttes på det groveste. Virksomhederne omgår systematisk kollektive overenskomster ved, at ansætte på individuelle kontrakt. Kontrakter, der tilbyder de ansatte lønninger, som det ikke er muligt at leve af, ingen faste arbejdstider, ingen overarbejdsbetaling, egen-betalt ferie, ingen pension og ingen løn under sygdom.

Discountvirksomheder skaber slavelignende forhold
Discountvirksomhederne presser dermed de mange gode danske virksomheder, der har indgået overenskomst. Overenskomster, der gennem mange år er blevet forbedret for at sikre de ansatte en rimeligt lønindtægt og som har været medvirkende til at skabe ordentlige arbejdsforhold. Men disse virksomheder underbydes nu af de nye discountvirksomheder.

Den ene sektor på arbejdsmarkedet efter den anden undermineres gradvist. Værst udsat er transportsektoren, hvor tusindvis af gode arbejdspladser er forsvundet gennem de sidste ti år, erstattet af fortrinsvis østeuropæere, der tvinges til at arbejde under slavelignende arbejdsvilkår.

Hvorfor kommer det mig ved?
Men hvad kommer de ansatte ringe arbejdsforhold i Ryanair, Nemlig.com og GLS mig ved? En hel del faktisk.

Discountvirksomhederne undergraver ikke bare de ansatte faglige rettigheder, de saboterer også vores fælles velfærdsmodel. En samfundsmodel, hvor der er plads til alle og hvor alle sikres ordentligt løn- og arbejdsvilkår. Hvis disse nye virksomheder får ret som de har agt, så vil de være medvirkende til at skabe et samfund, hvor den ene del af befolkningen bliver ’slaver’ for den anden.

Ryanairs, Nemlig.com og GLS metoder er ikke enestående. De afspejler en tendens, hvor store multinationale selskaber systematisk forsøger at omgå de spilleregler, der gælder på det danske arbejdsmarked.

Ønsker vi virkelig et samfund, hvor fællesskabet er for de få  og ikke for de fleste?

Opfordring til at sige stop
Vores velfærdsmodel er under et massivt pres udefra. Det fællesskab, der er opbygget gennem mere end hundrede år undergraves af selskaber, til skade for os alle. Sikkerhedsnettet er ved at forsvinde, arbejdsforholdene bliver forværret og lønpresset vil tvinge alle ud i kamp mod hinanden.

Hvis vores fællesskab ikke skal kollapse om ørerne på os, så kræver det at vi i fællesskab siger stop. Vi skal støtte de fagforeninger, der kræver overenskomster og påskønne de virksomheder, der sætter en ære i at behandle deres ansatte ordentligt. Og så skal vi sige til de virksomheder, der ikke vil indordne sig på danske vilkår, så er de ikke velkomne.

Morten Søndergaard (f. 1975) er fællestillidsmand for 3F’erne på Københavns Postcenter.


Flere artikler om emnet