Det nødvendige opgør mod EU’s katastrofale neoliberale sparepolitik

Både af økonomiske og politiske grunde bør vi derfor støtte det opgør, som nu kommer fra Sydeuropa, mod den neoliberale politik, som Merkels sparepolitik er udtryk for.
Historien viser, hvor økonomisk fejlagtig og politisk farlig en for hårdhændet sparepolitik kan være.

Tidens alvorligste økonomiske problem er Eurokrisen og den græske krise. Ledigheden i Euro-området har i de seneste to år har ligget på næsten 12 pct. – altså endnu højere, nemlig 2 procentpoint, end i årene umiddelbart efter finanskrisen. Og de meldinger, der er kommet fra den nye græske regering, tyder på, at der forestår et hårdt opgør om Grækenlands-politikken og også den overordnede økonomiske politik i EU, der er dominert af Merkels sparepolitik.

Historien viser, hvor økonomisk fejlagtig og politisk farlig en for hårdhændet sparepolitik kan være. Det eksempel, der tydeligst perspektiverer dette, hidrører fra mellemkrigsperioden, hvor næsten alle europæiske lande forsøgte at vende tilbage til det guldfodssystem, der var gældende indtil udbruddet af 1. verdenskrig. Guldfodssystemet var et fastkurssystem som Euro-systemet. Og dengang som nu blev der ført en meget hårdhændet sparepolitik. Dengang for både at komme tilbage til og opretholde guldfodssystemet, nu for at opretholde Euro-systemet.

Sparepolitikken giver ikke de ønskede resultater
Sparepolitikken gav ikke de lovede resultater – heller ikke dengang. I World Economic Outlook fra oktober 2012, hvor det i lyset af finanskrisens eftervirkninger blev undersøgt, hvordan lande kunne reagere i forløb med høj gæld og sløv økonomisk vækst, fik den sparepolitik, som UK førte op til guldfodens indførelse i 1925 og til opgivelsen heraf i 1931 følgende sammenfattende og nådesløse vurdering side 111:

”Hvis det med den førte politik var lykkedes at reducere og genoprette væksten og velfærden, kunne disse omkostninger, der så ville have været kortsigtede, have været acceptable. Men uheldigvis lykkedes det ikke. Faktisk havde den førte politik det modsatte resultat: den britiske velfærd blev begrænset via kombinationen af genindførsel af guldfod til førkrigspariteten og den stramme sparepolitik.” (egen oversættelse)

Nedskæringskurs skaber grobund for politisk ekstremisme
Men desværre kan der være langt videregående følger end de økonomiske. Så sent som i 1928 havde nazipartiet i Tyskland således under 3 pct. af stemmerne. Men da den økonomiske sparekrise slog fuldt ud igennem efter børskrakket på Wall Street i oktober 1929, steg arbejdsløsheden også brat i Tyskland til over 30 pct. i 1932. Nazipartiet fik hhv. 37,3 og 33,1 pct. ved de to valg samme år, og Hitler blev kansler fra 1933.

Er det i realiteten ikke en tilsvarende udvikling – om end mindre politisk ekstrem, som vi nu er vidne til i Euro-lande?

Både af økonomiske og politiske grunde bør vi derfor støtte det opgør, som nu kommer fra Sydeuropa, mod den neoliberale politik, som Merkels sparepolitik er udtryk for. En række lande, bl.a. Danmark og Tyskland, burde i det mindste hjælpe sig selv og Sydeuropa ved at føre en mere beskæftigelsespositiv finanspolitik. Det burde især være vigtigt for de, der ønsker at Euro-samarbejdet ikke splintres i det forestående opgør.

Ovenstående er uddybet på min hjemmeside: www.en-vis-mand.dk under fanebladet: Netop Nu

Christen Sørensen (f. 1945) er folketingskandidat for Socialdemokraterne i Aarhus Nordkredsen. Han er uddannet Cand. polit. og er tidligere overvismand for Det Økonomiske Råd.


Flere artikler om emnet

Annonce