Annonce

Overenskomst: Lille lønstigning til halv million offentligt ansatte

Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet er blevet enige om overenskomst, der blandt andet betyder lønstigninger for en halv million offentligt ansatte i kommunerne.
Foto: KL

Resultatet kan vi godt være bekendt, uden det er prangende. Vi har aftalt en fornuftig lønudvikling, hvor de generelle lønstigninger sikrer reallønnen i perioden."
Anders Bondo

Den helt store flok af velfærdssamfundets kernetropper, som skolelærere, social- og sundhedsassistenter og pædagoger indgik mandag overenskomstaftale med de kommunale arbejdsgivere i KL. Overenskomsten er gældende for de næste tre år.

Overenskomstaftalen betyder at der vil være generelle lønstigninger på i alt 5,42 procent fordelt over de tre år.

Det var en afdæmpet glæde at spore hos lønmodtagernes chefforhandler, lærerformand Anders Bondo Christensen, efter forliget blev offentliggjort.

”Resultatet kan vi godt være bekendt, uden det er prangende. Vi har aftalt en fornuftig lønudvikling, hvor de generelle lønstigninger sikrer reallønnen i perioden, og endda forbedre den en smule. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at samfundsøkonomien fortsat er presset, og at vi ved de seneste overenskomstrunder ikke har kunnet sikre reallønnen,” sagde han i en pressemeddelelse.

Hos arbejdsgiverne er der til gengæld tilfredshed med forliget.

”Vi er landet med en overenskomst, der giver forenkling, er økonomisk ansvarlig, og som yderligere udvikler kommunerne som attraktive arbejdspladser. Det er jeg meget tilfreds med,” siger Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Udover de moderate lønstigninger indeholder overenskomsten blandt andet et uddannelsesløft for ufaglærte, der er penge til en

Forliget indeholder også nogle initiativer, der betyder et løft til børnefamilierne. Der bliver givet en uges ekstra lønnet forældreorlov til fædre. Og retten til tjenestefrihed, hvis ens barn bliver indlagt på hospitalet, stiger fra de nuværende fem dage til op mod ti dage.

Det var den første overenskomstforhandling for det nye forhandlingsfælleskab, der forhandlede på vegne af omkring 573.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, det har afløst de to gamle forhandlingsfælleskaber for offentligt ansatte KTO og Sundhedskartellet.

Forliget skal nu til urafstemning hos lønmodtagerne. Det forventes, at det bliver et rimelig klart ja.

Hele overenskomsten kan læses her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce