Tværtimod skal hun stille og roligt igen og igen fastslå, at der netop ingen grund er til at være bange, at myndighederne har styr på det hele, at domstole og politi allerede har fået og vil få endnu flere ressourcer og midler tilknyttet. At hun har styr på det. At Danmark er ét at verdens sikreste lande og vil forblive det. I hvert fald så længe hun sidder ved magten.

Efter katastrofer og angreb bakker et lands befolkning stærkt op om den siddende leder.
Sker der endnu et religiøst eller politisk motiveret fanatikerangreb i Danmark og denne gang ikke blot udført af en enlig ulv, men derimod i form af en reel og voldsom terrorhandling, kan det blive Helle Thorning-Schmidts redning ved det kommende folketingsvalg.

Utallige eksempler fra historien
Det skal lige slås fast, at denne signatur på ingen måde anklager statsminister Helle Thorning-Schmidt for kynisk at udnytte den 22.-årige Omar Abdel Hamid El-Husseins angreb på Krudttønden og den jødiske synagoge i København rent politisk, men når en nation er under angreb, bakker befolkningen altid op om den siddende leder, hvilket historien har vist utallige eksempler på.

Amerikanerne elskede Krigs-Bush
I Frankrig har den aldeles upopulære præsident François Hollande fordoblet sin popularitet efter terrorangrebet i Paris. I Norge mente 94 procent af befolkningen, at statsminister Jens Stoltenberg optrådte forbilledligt en måned efter Anders Behring Breiviks massakre på Utøya. Og i USA bragede præsident George W. Bush’ popularitet i vejret efter 9/11. Gallups meningsmålinger indsamlet fra den 7.-10. september gav Bush opbakning fra 51 procent af befolkningen, målingerne 14.-15. september lød på 86 procent og 21.-22. september mente 9 ud af 10 amerikanere, at George W. Bush var den rette mand til jobbet. Fordi han gav nationen tryghed, og fordi amerikanerne opfattede ham som en handlekraftig mand, der lovede at banke hovedet godt og grundigt ned i terroristernes maver – noget amerikanere generelt godt kan lide.

Hvisk kun ”ulv ulv”
Så Helle skal vise handling, når det gælder danskernes netop stærkt forøgede behov for tryghed. Kynisk set skal hun sørge for, at frygt bliver det største tema ved den kommende valgkamp, men netop uden at udtale frygten direkte, uden at male Fanden på væggen, råbe ulv ulv eller på anden måde aktivt opildne rædsel i befolkningen. Tværtimod skal hun stille og roligt igen og igen fastslå, at der netop ingen grund er til at være bange, at myndighederne har styr på det hele, at domstole og politi allerede har fået og vil få endnu flere ressourcer og midler tilknyttet. At hun har styr på det. At Danmark er ét at verdens sikreste lande og vil forblive det. I hvert fald så længe hun sidder ved magten.

Den korte bane er virkelig kort
Der er dog voldsom forskel på banelængderne i politisk opbakning, når det gælder opbakning til den siddende leder i forbindelse med en national krise. Den korte bane er her væsentligt kortere end den lange, så hvis Helle Thorning-Schmidt vil ride på bølgen af akut tryghedstrang i befolkningen, skal hun vide, at den nok ikke varer ved frem til efteråret. Med mindre der altså kommer et nyt angreb.

 

Søren Strandman-Møller er politisk kommentator og kommunikationsrådgiver. Som journalist har Søren Strandman-Møller arbejdet for flere medier på Christiansborg. I dag er han seniorrådgiver i Krogsgaard Kommunikation. Søren Strandman-Møller har ingen politiske partier som kunder og er uafhængig af politiske interesser.

Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.