Reformer, reformer, reformer … Det er tidens mantra på Christiansborg og i EU. Al for tit kan der sættes lighedstegn mellem »reformer« og sociale forringelser, men sådan behøver det ikke at være.

Det viser det reformprogram, som den nye græske venstrefløjsregering i denne uge fremlagde i EU. Programmet er forudsætningen for, at euro-landene forlænger hjælpepakken til Grækenland – foreløbig i fire måneder.

En afgørende reform er et effektivt skattesystem, der får de mange stenrige grækere til at betale skat. Det anslås, at den græske stat hvert år snydes for hele 200 milliarder kroner. Den tidligere konservative regering lovede også et mere effektivt skattesystem, men havde for mange »venner« blandt de rige.

Opgør med med "Klientelismen"
En anden afgørende reform er et opgør med korruption og den såkaldte "klientelisme". I Grækenland – og andre sydeuropæiske lande – er der udbredt politisk misbrug af offentlige stillinger. De to etablerede græske partier – konservative Nyt Demokrati og socialdemokratiske PASOK – ansatte tusindvis af deres "klienter" i det offentlige, lige fra direktører til dørvogtere.

Den græske venstrefløjsregering er nye på den politiske scene. De har derfor bedre muligheder for at gøre op med den slags, vurderer eksperter.

Tyskland dikterer sparepolitikken
Forude lurer imidlertid et langt bredere opgør: Om selve EU’s sparepolitik. Hér står grækerne langt fra alene. De socialdemokratiske regeringer i Italien og Frankrig og mange andre vil ændre den tysk-dikterede sparepolitik. Hvis EU sætter gang i hjulene og skaber flere job, stiger skatteindtægterne – og staterne kan lettere betale af på den store gæld.

Tag Grækenland: Landet har skåret en femtedel af den offentlige sektor og betalt en masse af. Alligevel er gældsproblemet større i dag, end da afbetalingen startede i 2010. Grækenland er nemlig samtidig blevet fattigere og skylder derfor en større del af nationalproduktet. Endeløse sparerunder har således skruet flere sydeuropæiske lande ned i en ond spiral.

Den asociale tilgang forværrer krisen
Paradoksalt nok støtter vores hjemlige S-ledede regering Tysklands snævre sparekurs. Det samme gør danske meningsdannere. I tirsdags fik den græske regering denne bredside af EU-eksperten Lykke Friis: "Grækerne starter med at gøre hullet – deres underskud – endnu større ved at give penge til varmehjælp og madkuponer", sagde hun til TV2 News.

Madkuponer bruges til at holde sulten fra døren hos de allerfattigste. Men Lykke Friis – tidligere Venstre-minister, i dag prorektor på Københavns Universitet – tilhører et andet luftlag. For hende tæller kun ét: Statsunderskuddet lige nu.

Denne tilgang er ikke kun asocial, men forværrer også krisen og gældsproblemerne. Det er dét, der – måske – så småt gøres op med.

Lars Olsen (f. 1955) er uddannet cand.phil. i samfundsfag. Lars Olsen har siden 1984 arbejdet som journalist. I 2005 begyndte han at arbejde som forfatter på en stribe omtalte debatbøger. Blandt andet om ulighed i uddannelse og om skævheder i magtforhold og folkestyre.

Klummen er bragt i samarbejde med Fagbladet 3F.