Kritiker: Sparepolitik den farligste ide i Europa

Økonomiprofessor Mark Blyth gav en opsang til de tyske socialdemokrater, da han for nylig gæstede Berlin. Ifølge Blythe er det ikke lykkedes dem at formulere et reelt alternativ til Merkels krisepolitik.
Jeres andelen af stemmerne er ikke nedadgående, fordi I ikke lægger jer tæt nok op ad kristendemokraterne i CDU. Jeres andel er nedadgående, fordi at hvis det er det eneste i kan gøre, hvorfor skulle nogen så i det hele taget stemme på jer?

Den britiske økonomiprofessor Mark Blyth modtog for nylig prisen for ”årets bedste økonomiske bogudgivelse” af tænketanken Friedrich Ebert Stiftung, som har tætte bånd til de tyske socialdemokrater i SPD.

Blyth fik prisen for sin bog, Austerity: The History of a Dangerous Idea, som er et opgør med den krisepolitik, der har kendetegnet Eurozonen siden 2008. Blyth er for mange på centrumvenstre blevet et ikon for modstanden mod sparepolitikken, og Netavisen Pio bringer her de centrale pointer fra Blyths takketale i Berlin.

”Austerity virker simpelthen ikke”
Der findes ikke en direkte dansk oversættelse af ”austerity”, men ordet oversættes ofte med ”sparepolitik”. Kernen i ”austarity” er troen på, at stater i krisetider bør fokusere på at holde underskuddet på de offentlige finanser i ro, typisk ved at skære ned på de offentlige udgifter. Det vil på kort sigt skabe arbejdsløshed, fordi den samlede efterspørgsel i samfundet reduceres. Men på længere sigt vil det betyde, at staterne hurtigere kommer på fode igen, blandt andet fordi renterne holdes lave, lyder argumentet.

Men det er helt forfejlet, mener Mark Blyth. Hans centrale budskab er, at "austerity som økonomisk politik virker simpelthen ikke [….] I de tilfælde hvor det ser ud til at have virket, er det i virkeligheden noget andet som har været årsagen, typisk devalueringer af valutaen samtidig med at stigende efterspørgsel fra en meget større handelspartner gav eksporten et kortsigtet boost”.

Austerity-tankegangen har været fremtrædende siden krisen start i 2008, og kom blandt andet til udtryk med vedtagelsen af EU’s finanspagt, der sætter snævre rammer for, hvor meget underskuddet på de offentlige finanser må løbe op i.

Strukturreformer er ”neoliberalism gone mad”
Blyth kritiserer især de europæiske socialdemokrater, herunder SPD, for at have købt højrefløjens præmisser om, at det er nødvendigt med ”strukturreformer” for at komme ud af krisen, uden at gøre sig klart, hvad strukturreformer egentlig dækker over.

Blythe anerkender behovet for reformer i særligt de sydeuropæiske lande, men er kritisk over for den nuværende udformning. Kravene om privatiseringer og dereguleringer ligner ifølge Blyth til forveksling dem, som tidligere er blevet påtvunget verdens ulande:

Det europæiske venstre fordømte dengang reformerne som absurde, tåbelige, “neoliberalism gone mad” — og alligevel, på trods af alle de skader reformerne har forvoldt i udviklingslandene, er vi i dag ganske godt tilfredse med at slippe dem løs over for vores europæiske partnere.

”Vi har skabt kreditorernes paradis”
Blyth kritiserer også socialdemokraterne for at være mere optaget af at forsvare de lande, som har ”penge til gode” (for eksempel Tyskland), frem for at se på konsekvenserne for de lande, som har stor gæld (for eksempel Grækenland). Det gælder ifølge Blyth ikke kun de senere års krisepolitik, men en periode på flere årtier:

Det, vi har gjort over de sidste 30 år, er at skabe et paradis for kreditorerne med positive realrenter, lav inflation, åbne markeder, fagforeninger der er tvunget i knæ og en stat der fylder mindre. Alt sammen under overvågning af ikke-folkevalgte embedsmænd i Centralbanker og andre ikke-folkevalgte institutioner, som kun har et mål: At fasteholde dette paradis for kreditorerne”.

”Vi kan ikke alle have høj konkurrenceevne”
Men det er ikke kun de konkrete reformer, som Blyth kritiserer. Også den mere grundlæggende opfattelse af, at vejen til fornyet vækst går gennem en styrket konkurrenceevne får et par ord med på vejen fra Blyth:

Det er statistisk absurd at alle skal være mere konkurrencedygtige. Det svarer til at sige, at alle skal være højere end gennemsnittet. Det lyder som en god idé, indtil tænker på eleverne i et klasseværelse. Der er en som er nødt til at være den ”mindre kloge”, selv i en klasse med genier.

Opsang til socialdemokraterne
Blyth er generelt bedre til at rejse problemer og stille spørgsmål, end til at give svar og nye løsninger. Men hans grundlæggende budskab er, at SPD – og andre socialdemokrater – må formulere et alternativ til højrefløjens økonomiske ideer, som er dominerende i øjeblikket. Direkte henvendt til SPD og partiets ledere sagde Blyth til afslutning:

”Jeres andelen af stemmerne er ikke nedadgående, fordi I ikke lægger jer tæt nok op ad kristendemokraterne i CDU. Jeres andel er nedadgående, fordi at hvis det er det eneste i kan gøre, hvorfor skulle nogen så i det hele taget stemme på jer?”

Mark Blyth er til daglig professor i international politisk økonomi ved Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island.


Flere artikler om emnet

Annonce