Kontanthjælpsloft sikrer ikke gevinst ved arbejde

Venstre hævder, at 17.700 danskere ikke har økonomisk gevinst ved at arbejde. Men det vil et loft over kontanthjælpen ikke ændre på. Kun 300 ud af de 17.700 er på kontanthjælp. Det er høje udgifter til transport, der er årsagen til den manglende gevinst.
Virkeligheden er bare den, at det er en forsvindende lille del af de 17.700 personer, som er på kontanthjælp.

”Omkring 17.000 har rent faktisk mere til rådighed ved at lade sig forsørge af det offentlige, end ved at arbejde”. Sådan lød melding fra Lars Løkke på Venstres landsmøde i efteråret. Siden er de 17.000 blevet et af de tal, som Venstrefolk gentager igen og igen i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde.

Tallet bliver blandt andet blevet brugt til at motivere for Venstres krav om et ”moderne kontanthjælpsloft”, dvs. et samlet loft over hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i tilskud fra det offentlige. Virkeligheden er bare den, at det er en forsvindende lille del af de 17.700 personer, som er på kontanthjælp.

Under 2 procent er på kontanthjælp!
Så hvem er egentlig de 17.700 danskere, som Venstre hævder taber penge ved at arbejde?  Tallet stammer fra Finansministeriet, og dækker ifølge AE-Rådet over en gruppe på ca. 16.400 personer i fuld- eller deltidsbeskæftigelse, 300 dagpengemodtagere, 300 kontanthjælpsmodtagere og 800 på andre offentlige ydelser.

Så at hævde, at den høje kontanthjælp afholder denne gruppe fra at komme i arbejde, er forkert. Over 90 procent er i arbejde, og under 2 procent vil blive påvirket af Venstres kontanthjælpsloft!

Finansministeriet understreger i øvrigt, at de 17.700 er et såkaldt ”hypotetisk øjebliksbillede”. Det vil sige, at der er stor udskiftning i gruppen, og mange i gruppen vil få højere løn de kommende år, fx fordi medarbejdere stiger i løn eller går fra deltid til fuldtid. Det er altså ikke sådan, at der går 16.400 lønmodtagere rundt og ikke har nogen økonomisk motivation til at arbejde.

Skattereform mindsker gruppen uden økonomisk gevinst
Venstre glemmer også at fortælle, at regeringen faktisk allerede har taget fat på udfordringerne. Når regeringens skattereform er fulgt indfaset, vil antallet af personer i det ”hypotetiske øjebliksbillede” falde fra de 17.700 til ca. 14.000. Det skyldes, at skattereformen indeholder en voldsom stigning i beskæftigelsesfradraget. Blandt andet tredobles beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.

Men hvad er så forklaringen på, at der stadig er ca. 14.000 danskere, som i et ”hypotetisk øjebliksbillede” ikke har nogen direkte gevinst ved at arbejde? Også her giver Finansministeriet svaret. Forklaringen skal nemlig findes i, at personerne i denne gruppe har markant højere udgifter til transport til og fra arbejde, end gennemsnitsdanskeren har.

Udgifter til transport er 400 procent over gennemsnittet
Ifølge Finansministeriet har personerne i denne gruppe i gennemsnit udgifter på 4.000 kroner om måneden til transport til og fra arbejde. Det er mere end 400 procent af, hvad gennemsnitsdanskeren bruger.

De høje omkostninger afspejler, at lønmodtagerne i denne gruppe har ekstraordinært langt til arbejde. Knap 2/3 har en afstand på mere end 60 kilometer til deres arbejdsplads. Det er altså her, og ikke i den høje kontanthjælp, at hunden ligger begravet.

Ifølge Finansministeriet vil alle fuldtidsbeskæftigede faktisk have et positivt incitament til at arbejde, selv i et ”hypotetisk øjebliksbillede”, når skattereformen er fuldt indfaset, og der korrigeres for udgifter til transport.

Hvis Venstre virkelig ønsker at gøre det mere attraktivt at arbejde, så er det transportomkostningerne – ikke kontanthjælpen – der skal sættes loft over.

Loft over kontanthjælp eller loft over transportudgifter?
Venstres forslag om et ”moderne kontanthjælpsloft” vil altså ikke bidrage til at løse udfordringen med de godt 17.000 danskere, der ikke har nogen umiddelbar økonomisk gevinst ved at arbejde.

Hvis Venstre virkelig ønsker at gøre det mere attraktivt at arbejde, så er det transportomkostningerne – ikke kontanthjælpen – der skal sættes loft over.

Netavisen Pio ser i denne uge nærmere på en række af de tal, der præger debatten om at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Mandag var det tallet ’454.215’ fra Venstres seneste annoncekampagne, der blev taget under behandling.


Kommentarer fra Facebook